Analysefirmaet Catinét Research indrømmer, at der er problemer med undersøgelse af muslimers holdning til reaktioner på Muhammed-tegningerne
Ugebrevet A4 var i denne uge med til at bringe en historie til torvs baseret på en uvidenskabelig undersøgelse.
Konsulent ved Center for Alternativ Samfundsanalyse, Henning Hansen, kritiserer undersøgelsen. Han peger blandt andet på det spørgsmål, hvor deltagerne i undersøgelsen skal svare på, om de har forståelse for de muslimske reaktioner i Mellemøsten, der har ført til 'afbrænding af flag, boykot af danske produkter og afbrænding af ambassader'.
- Det er et problem, at man nævner tre spørgsmål i et. Svarer man på det ene, så svarer man jo på alle, siger Henning Hansen til Information.
Direktøren for Analysefirmaet Catinét Research, Christian Stjer, erkender, at der er problemer i undersøgelsen. Han erklærer sig også enig med Henning Hansen i, at det havde været en god ide at stille samme spørgsmål til etniske danskere.
Firmaet har lavet interview med 841 repræsentativt udvalgte muslimske flygtninge og indvandrere.
Det har vakt stor opsigt, at 11 procent af dem udtrykker fuld forståelse for reaktionerne i Mellemøsten. Modsat erklærer 49 procent, at de ikke kan acceptere reaktionerne, mens 36 procent udtrykker delvis forståelse.
Nu har Megafon lavet en undersøgelse, der bygger videre på Catinéts talakrobatik. Den viser, at 72 procent af 1107 danskerne mener, at indvandrere der støtter afbrænding af det danske flag, har et loyalitetsproblem.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278