Rigsadvokaten mangler i sin argumentation helt at tage muslimernes situation som minoritet i Danmark i betragtning, mener advokat

- Der er helt klart så meget tvivl i den her sag, at den burde afgøres ved en domstol.
Det mener advokat Sune Skadegård Thorsen efter Rigsadvokatens afgørelse om ikke at rejse sag mod Jyllands-Posten på grund af Muhammed-tegningerne.
Han er advokat både for redaktøren fra en tyrkisk mediegruppe, som har arbejdet for at få tegningerne bragt for en dansk domstol, og for Jacob Erle, som er formand for foreningen Danskere mod Blasfemi, der også har prøvet at rejse en sag mod Jyllands-Posten.
- Rigsadvokaten mangler i sin argumentation helt at tage muslimernes situation som minoritet i Danmark i betragtning. Det er helt galt en fejlslutning, mener Sune Skadegård Thorsen.
- Specielt den situation der er opstået efter 11. september, hvor muslimerne oplever, at de har været udsat for grov hån og latterliggørelse og mistænkeliggørelse, burde tages med, anfører han overfor Arbejderen.
Sune Thorsen er heller ikke enig i Rigsadvokatens vurdering af, at der ikke kan fældes en dom efter den danske lov. Efter hans opfattelse ligger sagen lige i hjertet af både § 140 og § 266b. Men problemet er, at den såkaldte blasfemiparagraf, § 140, ikke har været anvendt i nyere tid.
- Der ligger så få afgørelser efter denne paragraf. Men hvilken tillid kan vi have til en paragraf, hvis den aldrig bliver prøvet. Det her er en meget problematisk afgørelse. Og i omverdenes øjne vil man se det som regeringsmagtens afgørelse, anfører han.

En principiel sag
Også Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination mener, at sagen burde have været prøvet ved en domstol.
- Det er en fuldstændig parallel til den sag, hvor FN lige har kritiseret Danmark for at overtræde konventionen om racediskrimination ved ikke at efterforske en racismeanmeldelse mod Pia Kjærsgard, siger jurist Line Bøgsted til Arbejderen.
- Dengang afviste statsadvokaten også at rejse sagen, fordi han vurderede, at der ikke kunne fældes en dom. Ligesom Rigsadvokaten også i denne sag har vurderet det.
- Vi mener det var ønskeligt, hvis nogle af disse sager var blevet prøvet ved en domstol, ellers får vi aldrig en praksis på området. Etniske minoriteter får hele tiden at vide, at de skal bruge domstolen, men når de så går til politiet bliver deres sag aldrig til noget. De oplever, at de ikke bliver taget alvorligt. I stedet kunne Rigsadvokaten have valgt at afprøve sagen, fordi det er en principiel sag, anfører hun.

Mangelfuldt juridisk arbejde
Morten Kjærum, direktør for Institut for Menneskerettigheder, kalder afgørelsen for mangelfuldt juridisk arbejde, fordi FN`s racismekonvention slet ikke er nævnt.
- Rigsadvokaten fremhæver ikke racismekonventionen med ét eneste ord. Paragraf 266b blev indført i straffeloven som en konsekvens af ratificeringen af FN`s racismekonvention. FN`s konventioner er ligesom den europæiske menneskerettighedskonvention direkte anvendelig og skal anvendes i dansk ret. Derfor undrer det mig, at man i en afgørelse som den her, der handler om noget eksplicit omtalt i racismekonventionen, slet ikke nævner den, siger Morten Kjærum til Politiken.
Også juraprofessor Eva Smith havde gerne set, at sagen om Jyllands-Postens tegninger var blevet prøvet ved en domstol.
- Det ville have været rart med en domstolsafgørelse. Nu har statsministeren flere gange været ude og sige, at her i landet afgør domstolene den slags sager. Så er det jo ærgerligt, at det her er anklagemyndigheden, der har truffet afgørelsen, siger hun til dr.dk.
Eva Smith understreger, at Rigsadvokatens redegørelse virker meget velbegrundet, men indeholder nogle vanskelige grænsedragninger.
Henning Koch, professor og dr.jur. er enig med Rigsadvokaten, men finder det til gengæld interessant, at 'Rigsadvokaten finder anledning til at understrege, at der findes begrænsninger i ytringsfriheden.'
Asmaa Abdol-Hamid, der er talsperson for de 27 organisationer, der klagede til Rigsadvokaten, er utilfreds med afgørelsen og vil gå videre med sagen. Organisationerne overvejer nu at bringe sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

---

Straffeloven
§140: Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssanfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§266b: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
I Danmark melder man en overtrædelse af straffeloven til politiet. Herefter er det op til Statsadvokaterne og i sidste ende Rigsadvokaten - at vurdere, om der er belæg for at rejse en sag ved domstolenen.