13 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Det offentlige dropper elever

Det offentlige dropper elever

Lørdag, 18. marts, 2006, 00:00:00

Fagforeningerne er enige med regeringen i at satse på uddannelse. Men der skal andet og mere til end løftede pegefingre for at få arbejdsgiverne til at oprette praktikpladser

Antallet af praktikpladser i kommuner, amter og staten rasler ned.
- Det er længe gået den gale vej i den offentlige sektor. Man har taget den lette løsning, når der skulle spares, nemlig at droppe eleverne, siger faglig konsulent Jørgen Dan Pedersen, HK om de nye tal fra Undervisningsministeriet.
De viser, at antallet af HK-uddannelsesaftaler i den offentlige sektor er faldet med 43 procent i løbet af de seneste otte år. Mens der i 1998 blev indgået 1.659 aftaler med nye elever, var tallet faldet til 947 i 2005. Langt det største fald er sket i staten.
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne sidste år lovede regeringen, at antallet af statslige elever skulle stige med 25 procent inden udgangen af 2007. Det løfte gentog Anders Fogh Rasmussen, da han torsdag fremlagde regeringens globaliseringsstrategi. Samtidig pointerede han, at regeringen holder øje med antallet af praktikpladser i virksomhederne.
- Arbejdsgiverne skal sørge for, at der er praktikpladser nok. Hvis den vækst, der er i antallet af praktikpladser lige nu, går i stå, vil regeringen tage de nødvendige skridt for at sikre, at der bliver oprettet flere praktikpladser, sagde statsministeren.
Forbundssekretær i 3F Per Christensen mener ikke, at regeringen gør nok.
- Det er ganske enkelt for slapt, at regeringen bare konstaterer, at antallet af praktikpladser skal øges og løfter pegefingeren over for arbejdsgiverne og siger: Nu skal I skaffe de praktikpladser. Løftede pegefingre har der været nok af - det har desværre ikke hjulpet, siger han til Fagbladet.
3F oplyser, at 6.696 unge står uden praktikplads i en virksomhed. Dertil kommer de mange, der er droppet ud af uddannelsen, fordi de mangler praktikplads.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. mar. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:01

Indland