Hvis havnearbejdere vil ind på en havn og slås for faglige rettigheder - så er der adgang forbudt

Da en flok danske havnearbejdere i februar ville støtte 22 underbetalte søfolk fra Polen, Filippinerne, Rumænien og San Salvador, blev de mødt af pigtråd og en totalt afspærret havn i Fredericia.
- Med terrorlovene er samtlige havnearbejdere i Danmark og rundt om i resten af verden blevet udstyret med et personligt kort med en ISPS-kode. Det betyder, at de kun kan komme ind på den havn, hvor de arbejder. En havnearbejder som arbejder i Århus, har altså intet at gøre på en københavnsk havn. Det har stor betydning for vores muligheder for at føre faglig kamp, siger John Poulsen, landsklubformand for havnearbejderne i Danmark, til Arbejderen.
- Det er jo altafgørende, at vi i en konflikt kan stå sammen og støtte de andre havnearbejdere, der er i konflikt, selvom det ikke lige er på den samme havn. Det er jo vores allesammens løn- og arbejdsvilkår, det handler om. Men nu bruges terrorlovene altså til at forhindre os i at føre lovlig faglig kamp.
Da han som faglig repræsentant insisterede på at komme ind på havnen i Fredericia, fik han allernådigst lov til at få et en-dages adgangskort til havnen. Men han tror ikke på, at 200-300 havnearbejdere, der vil bakke op om strejkende kollegaer, vil kunne få ekstraordinær adgang. Men John Poulsen vil afprøve sagen, lover han.
Den græske skibsreder ville spise hans søfolk af med en hyre på 220 dollar om måneden. Ifølge FN`s Internationale Arbejdsorganisation har de krav på det dobbelte.
- Det er ikke unormalt, at den slags slaveskibe sejler rundt med underbetalte søfolk. Søfolkene nedlægger ofte arbejdet, når de kommer til en havn, hvor de ved der er en stærk faglig organisering, der kan bakke op om at de får den løn, de har krav på. Vi ville gerne have været ind på havnen i Fredericia og støtte op om vores udenlandske underbetalte kollegaer med faneborg og musik. Det er altid rart at få et skulderklap og et 'godt gået - fortsæt kampen, drenge', fastslår John Poulsen.