Vi har endnu ikke set terrorlovene i brug mod fagligt aktive arbejdere i kamp - men det er kun et spørgsmål om tid, advarer stilladsarbejderformand

Til daglig bygger de stilladser op - men det kan være nødvendigt at pille stilladser ned for at forsvare overenskomsten mod grådige entreprenører. Nu trues de med terrrorlovene.
En stor gruppe fagligt aktive stilladsarbejdere går for øjeblikket rundt i uvished om, hvor vidt de vil blive sigtet efter bestemmelserne i terrorloven. I oktober sidste år pillede de stilladser ned på Frederiksberg og i Vanløse i protest mod at de var sat op af underbetalt østeuropæiske arbejdere.
To af de aktionerende stilladsarbejdere blev taget ind til afhøring. Her fik de at vide, at de ville blive sigtet for enten groft hærværk eller bestemmelserne i terrorpakken.
- Før terrorlovene blev en del af magtmidlerne mod fagbevægelsen, kunne en fagligt aktiv kun blive straffet for hans/hendes andel i aktionen. Nu åbner terrorlovene op for, at enkelte aktionerende kan straffes for det fulde beløb, som hele aktionen har kostet i eksempelvis genopbygning af stilladset. Det er et opgør med princippet om, at et enkelt individ ikke kan blive straffet for noget en hel gruppe har foretaget, fastslår John Jakobsen, formand for Stilladsarbejdernes Landsklub.
I dag er han at finde på 3F`s konference om konsekvenserne af terrorlovene.
- Uanset om stilladsarbejderne bliver dømt eller ej, har terrorlovene opfyldt sit formål: De er blevet brugt til at stække den faglige kamp og skræmme de aktive arbejdere. Nogle vil måske være ligeglade med at blive beskyldt for at være terrorister, men andre vil tænke sig om to gange, inden de næste gang de deltager i en faglig aktion, understreger John Jakobsen.
Ved afhøringerne fik de to stilladsarbejdere vist masser af billeder, som entreprenøren havde taget af aktionen.

Politiet samler sager
Politiet viste dem også billeder af deres kolleger, der deltog i aktionen.
- Terrorlovene er ikke blevet brugt mod fagbevægelsen i Danmark endnu. Men de ligger og venter på, at der skal komme en særlig skærpet konflikt. Jeg tror politiet samler sager sammen og gemmer dem til, hvis de en dag vælger at køre en sag mod de fagligt aktive. Med de nuværende og kommende muligheder der ligger i terrorlovene, er det nemt for politiet at overvåge eksempelvis faglige klubber, der laver aktioner. Kollegaerne snakker selvfølgelig sammen i mobiltelefoner, når de skal organisere en aktion. Med de nye terrorlove kan politiet straks gå i gang med at aflytte flere telefoner, uden at skulle indhente en dommerkendelse, siger John Jakobsen.
Ifølge terrorloven er det terrorisme, at 'tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller organisationer eller en international organisation til at foretage en handling eller undlade at foretage en handling, eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer.'
Herefter opremses en række forbrydelser, som kan straffes efter terrorparagraffen 114, der giver fængsel i op til livstid. Herunder: 'Forstyrrelse af trafiksikkerheden' og 'forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler'.
- Definitionen af terrorisme passer 100 procent mod de faglige aktioner, som vi så under eksempelvis Ri-Bus-kampen i Esbjerg og skraldemandskonflikten i Århus, konstaterer John Jakobsen.

Magtbalancen rykkes
Han advarer mod, at terrorlovene kan blive brugt til at rykke magtbalancen mellem fagforening og arbejdsgivere. Med den brede definition af terrorisme får politikere, arbejdsgivere, politi og anklagemyndighed hidtil usete muligheder for at komme efter fagligt aktive advarer stilladsformanden.
- Det danske aftalesystem går på to ben: På den ene side sker der løbende forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om løn- og arbejdsvilkår. På den anden side har arbejderne tradition for at aktionere for at holde arbejdsgiverne fast på vores rettigheder.
Indimellem finder arbejdergrupper det nødvendigt at aktionere imellem overenskomstforhandlingerne, selvom det er overenskomststridigt, for at sikre overholdelse af aftalerne.
- Det så vi eksempelvis under Ri-Bus og i skraldemandskonflikten. Skraldemandskonflikten handlede især om at holde arbejdsgiveren fast på, at man ikke må fyre en tillidsmand. Selvom det var ulovligt, var skraldemændene tvunget til at aktionere. Hvis ikke de havde rykket, var der sandsynligvis gået mindst to år, før arbejdsretten havde taget stilling til sagen og tillidsmanden havde fået en erstatning. Til den tid havde arbejdsgiveren jo forlængst opnået det han ville, pointerer John Jakobsen.
- Der er altså situationer, hvor arbejderne ikke kan vente på det fagretlige system. Vi vil ikke stå og se på, at en arbejdsgiver ændrer på vores arbejdsforhold og så ellers vente på at få et plaster på såret. I sådan situation må ud og bryde blokadecirkulæret. Det er ikke terrorisme, men helt legal faglig kamp for at fastholde vores rettigheder.
John Jakobsen advarer imod, at terrorlovene i sidste ende risikerer at rokke ved det samfund, som politikerne påstår terrorlovene er sat i verden for at bevare.
- Terrorlovene putter faglig kamp og lovligt politisk arbejde ned i den store sæk, der hedder terror-bekæmpelse. Det er meget farligt. Første skridt blev taget mod Greenpeacedommen. Det er vigtigt at holde fast i bredden i en arbejdskamp. Alle skal være med. Hvis almindelige mennesker bliver skræmt væk, vil der kun stå de hardcore tilbage. Så risikerer vi voldsommere aktioner, som vi kender dem fra andre lande. Det er uhyggelige ting, der bliver sat i gang, hvis faglige aktioner kriminaliseres efter terrorloven, frygter John Jakobsen.

Forbund skal have ret til at bakke op
Greenpeace-dommen i februar sendte chokbølger igennem fagbevægelsen. Der var tale om en fuldstændig fredelig civil ulydigheds-aktion, hvor et banner blev hængt ud fra taget af en bygning. Men denne gang blev ikke kun aktivisterne idømt bøder. Også selve organisationen Greenpeace blev idømt en bøde - først på 30.000 kroner i Københavns Byret, og herefter blev dommen skærpet til næsten det dobbelte i Østre Landsret.
Den aktive del af fagbevægelsen var mødt frem med faner foran byretten, da dommen blev afsagt. Det er der en god grund til:
- Det betyder meget for de arbejdere, der er i kamp, at de har opbakning fra deres fagforbund. Men når Greenpeace kan blive dømt som medansvarlig eller hovedansvarlig for en aktion, som nogle af organisationens medlemmer har lavet, så kan 3F det jo også. Når stilladsarbejderne kaster sig ud i en kamp mod underbetalt eller uorganiseret arbejdskraft, er det vigtigt for dem, at deres forbund giver dem konkret opbakning.
- Hvis selve forbundet nu kan blive dømt og skal betale store bøde, risikerer vi at komme i en situation, hvor fagforeningerne er nødt til at tage afstand fra medlemmer i kamp. Ovenpå Greenpeace-dommen ligger det lige for også at dømme fagbevægelsen, konstaterer John Jakobsen.