Vil terrorlovene blive brugt mod fagbevægelsen? Retsordførerne for Enhedslisten og Socialdemokraterne er ikke enige

Trop op i retsudvalget og fortæl jeres historier om, hvordan terrorlovene, eller følgevirkningerne af dem, gør jeres faglige arbejde sværere i dagligdagen.
Sådan lød opfordringen fra Enhedslistens retspolitiske ordfører til de fagligt aktive, som i tirsdags var samlet til konference om terrorlovene hos 3F. Samtlige retspolitiske ordførere i Folketinget var inviteret til debat og spørgsmål. Men kun Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet havde prioriteret at deltage. (SF måtte dog melde afbud på dagen, fordi retsordfører Anne Baastrup sad fast i en afstemning).
Selvom de kun var to i panelet, formåede Enhedslistens Line Barfod og den socialdemokratiske retsordfører, Morten Bødskov, alligevel at sætte gang i debatten.
- Der er så mange begrænsninger i terrorloven, at vi er på sikker grund i spørgsmålet om hvor vidt fagbevægelsens aktiviteter er omfattet af terrorloven. For at være omfattet skal forbrydelsen være bevidst og af en særlig grov karakter som eksempelvis drab eller groft hærværk. Og den skal destabilisere et land eller tvinge en myndighed til at tage eller undlade at tage en beslutning. Dengang jeg var aktiv i ungdomsarbejdet i fagbevægelsen, var vi ikke så aggressive, sagde Morten Bødskov.

Modstand fra salen
Hans indlæg mødte modstand fra de fagligt aktive i salen, der havde andre minder fra deres ungdomstid og forestillinger om faglig kamp.
- Der er altså ret mange aktioner, som går ud på at forsøge at få et lands myndigheder til at foretage en bestemt handling eller undlade at foretage en bestemt handling og som derfor vil være omfattet af terrorloven, advarede Ninna Gravesen fra fagforeningen Lager, Post og Service i København.
- Alene truslen fra en lokal politimester om at vi vil blive retsforfulgt efter terrorlovene, kan splitte en faglig kamp fuldstændig ad. Så nytter det ikke, at en domstol tre år efter finder ud af, at vores aktion alligevel ikke var terrorisme, fastslog en anden af de 50 fagligt aktive, der deltog i konferencen.
Det argument prellede af på den socialdemokratiske retsordfører:
- Det bliver domstolene der, fra sag til sag, kommer til at tage stilling til, hvad der er terrorisme. Men det er op til justitsministeren, at afgøre om der skal rejses tiltale efter terrorparagraffen 114 i straffeloven. Det kan godt være, at der findes en højreorienteret politimester et eller andet sted, som vil bruge alle de elastikker som terrorlovene indeholder. Men heldigvis er det domstolene, der afgør den slags sager. Det kan godt være, at jeg er naiv, men jeg har altså så meget tillid til systemet, at jeg tror på, at man ikke vil straffe faglige aktioner og lovlig politisk virksomhed, håber Morten Bødskov.

Ingen illusioner
Enhedslistens retspolitiske ordfører, Line Barfod gør sig derimod ingen forhåbninger om hverken terrorlove, domstole eller justitsminister:
- Jeg tror heller ikke, at terrorlovene oprindelig er ment direkte rettet mod fagbevægelsen og anden lovlig politisk virksomhed. Men problemet er, at de risikerer at blive dømt, fordi definitionen af terrorisme er så bred. Det bliver altså op til en tilfældig byretsdommer at fortolke terrorparagraffen med en straframme på op til livstid. Det kan vi ikke være tjent med, fastslog Line Barfod.
Hun er ikke overbevist af kollegaens forsikringer om, at der skal være tale om bevidst 'groft hærværk' før terrorloven bliver taget frem.
- Da Jyder Mod Overflødige Motorveje lavede et maleri på en motorvej, blev de netop dømt for groft hærværk. Der skal altså ikke meget til, før magthaverne mener en aktion er groft hærværk. Jeg tror ikke den politiske situation i dag er sådan, at terrorloven vil blive brugt mod groft hærværk. Men efter ordlyden af loven, vil den slags aktioner faktisk kunne være omfattet af terrorlovene. Derfor skal loven laves om, så den ikke omfatter faglige aktiviteter og lovlig politisk virksomhed, sagde Line Barfod.
Hun ser Greenpeace-dommen som et eksempel på, at dommerne dømmer efter dét, der står i loven - og ikke nødvendigvis kigger dybt i lovens forarbejder, hvor hun selv har været med til at præcisere at terrorlovene ikke skal bruges mod faglige aktioner og lovligt politisk arbejde. Greenpeace blev som organisation dømt for en fredelig aktion nogle af organisationens medlemmer havde gennemført.
Ovenpå den dom stillede fagbevægelsen spørgsmålet om, hvor vidt en afdeling eller en faglig klub kan risikere at blive idømt store bøder for aktioner, som medlemmer har været med til. Enhedslisten har bragt spørgsmålet ind i Folketinget.
- Justitsministeren kunne hverken sige, om en fagforening er omfattet eller ej. Det er netop problemet med terrorlovene: Ingen aner hvem og hvornår der risikerer at blive dømt, konstaterer Line Barfod.