13 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stilladsklub ansætter polsk tolk

Stilladsklub ansætter polsk tolk

Fredag, 24. marts, 2006, 00:00:00

Byggefagene finder flere og flere byggepladser med illegale østeuropæiske arbejdere, der lever under kummerlige forhold.

Stilladsarbejderne i København har ansat en dansk-polsk tolk til at deltage i en kampagne på de københavnske byggepladser. Tolken skal med stilladsarbejderne ud på byggepladserne i de næste to måneder.
Hun skal hjælpe de polske arbejdere og samtidig afsløre de bagmænd, som udnytter de østeuropæiske arbejdere på det groveste, påpeger formand for den københavnske Stilladsklub, John Jakobsen.
Byggefagenes Samvirke i København har gjort et stort arbejde for at få ordnede forhold på byggepladserne. Der har været blokader, der er tegnet overenskomst, og de udenlandske håndværkere har fået bedre ordnede forhold, mener formanden.
- Men alligevel opdager stilladsarbejderne og byggefagforeningerne stadig flere byggepladser, hvor østeuropæere arbejder illegalt til en elendig løn og under kummerlige vilkår, siger John Jakobsen.
Der er især mange polske håndværkere, som er lokket til København af skruppelløse bagmænd. De arbejder i mange timer til en elendig løn og bor under sølle forhold. Men det er ikke sikkert, at de udenlandske håndværkere ved, at de bliver snydt på det groveste.
- Vi hjælper de polske arbejdere, så de kan få en god løn og en ordentlig bolig. Alligevel kan de sende flere penge hjem, end når de er her illegalt. Vi vil undgå de sproglige barrierer, og tolken, der kender deres baggrund, vil gøre, at polakkerne er mere trygge, siger John Jakobsen.
Direktøren i Dansk Byggeri, Børge Elgaard, mener, at fagforeningernes kamp for ordnede forhold er en form for jagt på polakkerne. Men ifølge stilladsarbejderne er denne kamp til gavn for både de polske arbejdere, de danske arbejdere og de danske virksomheder.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. mar. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:01

Indland