13 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fogh støtter a-kraft i EU

Fogh støtter a-kraft i EU

Mandag, 27. marts, 2006, 00:00:00

EU`s regeringsledere har i stor enighed tilsluttet sig målsætningen om en fælles energipolitik i EU, med atomkraft som en vigtig brik

Statsminister Fogh Rasmussen er klar til at støtte indførsel af atomkraft som en del af en fælles energipolitik i EU.
Det kom frem på et pressemøde under EU-topmødet i Bruxelles, skriver Politiken.
- Jamen, vi vil da meget gerne have sådan en diskusison. Det modsætter jeg mig da ikke. Tværtimod, så er det min opfattelse, at landene fuldstændig selv må bestemme, hvordan de tilrettelægger deres energiforsyning, sagde Fogh Rasmussen.
Den danske statsminister forsikrer om, at det danske nej til atomkraft ikke vil blive ændret, trods EU`s energiske kampagne for atomkraft i medlemslandene.
Samme dobbeltholdning giver også det radikale EU-parlamentsmedlem, Anders Samuelsen, udtryk for. Således stemte Samuelson imod flere forslag i EU-parlamentet, der tager afstand fra udbygning af atomkraft i EU.
I stedet stemte de Radikale, Venstre og Dansk Folkeparti alle for formuleringen: ' Europa har en globalt anerkendt ekspertise på atomenergiområdet, som et er muligt svar på energiafhængighed og klimaændringen.'
Anders Samuelsen afviser dog, ifølge ugeavisen Notat, at de radikale har dæmpet sin modstand mod a-kraft:
- Det Radikale Venstre er total modstander af atomkraft i Danmark, men det er sådan, at man gerne må have atomkraft i Europa, forklarer han ifølge Notat.
- Jeg synes, at de danske politikere skulle tage og stå ved, hvad der er dansk politik på dette her område, og så arbejde for dén ude i Europa, siger Henning Bo Madsen fra NOAH til Arbejderen.
- Danmark er jo ikke en lille isoleret ø i verden, og de problemer, der er med sikkerheden, atomaffald og så videre, rammer også os, hvis vi er omkranset af atomkraftværker i de andre lande.
Henning Bo Madsen lægger også vægt på, at vi vil blive tvunget til at financiere atomkraft i EU:
- Det er vores skattepenge, der går til at udvikle atomkraftværker i EU, når en stor del af EU`s energiforskning placeres i atomkraft. Og vi bliver tvunget til at købe vores el fra a-værker, siger NOAH-talsmanden.
Han finder det dobbeltmoralsk, når politikerne mener én ting hjemme og noget andet i EU:
- Man kan da frygte, at de ikke reelt er imod atomkraft, men at de bare er taktiske i forhold til den store modstand, der er i befolkningen i Danmark. Så vi i anden omgang bliver presset til også at skulle indordne os, slutter han.
NOAH er i øjeblikket i gang med en omfattende underskriftsindsamling imod EU-kommissionens oplæg til en fælles energipolitik, baseret på a-kraft.
Sammen med græsrødder fra ti andre lande i EU var NOAH fornylig på gaden og agitere. Målet er at få en million underskrifter imod atomkraft.
Du kan få underskriftslister ved at henvende dig til NOAH på 35361212. eller skrive under på www.atomstopp.com/1million/petition.asp?c=da.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. mar. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:01

Indland