Igennem de seneste måneder er der rettet en serie brandattentater mod regeringskontorer, politistationer, domhuse og politiboliger

af Patrick Mac Manus, forfatter og aktivist i Sydafrika Kontakt
Igennem de seneste måneder er der rettet en serie brandattentater mod regeringskontorer, politistationer, domhuse og politiboliger.
Det er desperate tider i det lille land. Sidste år udgav International Crisis Group (ICG) en rapport om Swazilands næsten uafvendelige glidning mod sammenbrud.
'Monarkiet kan stadig nå at redde sig selv, hvis det hurtigt anerkender nødvendigheden af meningsfulde begrænsninger i dets magt. Kongedømmet og det internationale samfund må indse, at absolutismens dage er talte i Swaziland', udtalte Suliman Baldo, direktøren for ICG`s Afrikakontor.
Men endnu lever kongen i tilsyneladende dødsforagt. Nye prangende biler, en ny brud hvert år - nu i alt 13 - som der bygges nye paladser til, fordrivelse af befolkningen fra jorden for at udvide sin egen residens, og bortsalg af landets ressourcer, er kongens svar på den tiltagende krise.
Forbudet mod politiske partier er opretholdt i det forfatningsdokument, der for nylig er blevet underskrevet af kongen. Højesteret forbydes adgang til behandling af sager, der vedrører monarkiet, mens kongen bevarer retten til at opløse det håndplukkede parlament og regeringen, til at ansætte og afskedige dommere, og stå som øverstbefalende for hæren og politiet.

Sult og sygdom
Imens glider befolkningen længere og længere ind i sulten, sygdommen - og vreden. Mere en 69 procent af befolkningen lever i absolut fattigdom.
Omkring 42 procent af de voksne mellem 19 og 49 år er smittet med hiv/aids. Blandt småbønder og landarbejderne, transport- og bygningsarbejdere samt statsansatte falder flere og flere fra. Antallet af forældreløse børn og af familier, der ledes af børn, er i stærk stigning. Flere end 260.000 personer, mere end en fjerdedel af befolkningen, er afhængige af fødevarebistand fra FN`s World Food Programme og andre internationale organisationer. Tørke, svigtende afgrøder, faldende udenlandske investeringer, faldende eksportindtægter, lukninger og afskedigelser i tekstil- og sukkerindustrien er blot yderligere elementer i krisen.
Tilbagegang, sygdom og død er vilkårene i dag i Swaziland. Kampen for at overleve er altoverskyggende, og påvirker naturligvis også det politiske liv. Svaghederne i den demokratiske bevægelse kan også tilskrives befolkningsflertallets nærmest desperate livsvilkår. Dette skal det internationale samfund forholde sig til. Et øget internationalt pres er nødvendigt.

Patent på at være Swazi
Samtidig søger monarkiet at opretholde sin magt gennem henvisning til en traditionalistisk ideologi. Ønsket om demokratisk forandring betegnes i denne forståelsesramme som 'u-Swazi', som udtryk for 'importerede idéer', der alene kan tjene til at splitte befolkningen. Det er denne traditionalistiske fortolkning af en påstået uforanderlig kulturel identitet, koblet sammen med en moderne stats undertrykkelsesformer, der kendetegner monarkiets magtudøvelse.
Mishandlingen af befolkningen i traditionens navn er ved at blive mere og mere utålelig. Vreden og utålmodigheden er voksende. Igennem de seneste måneder er der rettet en serie brandattentater mod regeringskontorer, politistationer, domhuse og politiboliger. En bølge af anholdelser fejede gennem landet i december og januar i år.
Blandt de tilbageholdte er I.B. Dlamini, generalsekretær for den forenede demokratiske folkebevægelse, PUDEMO. Hustruen til én af de anholdte døde efter forhør hos politiet, der beskrev hende som 'usamarbejdsvillig'. Amnesty International har udsendt en appel til regeringen, om 'straks at tage synlige skridt til at forhindre politiets tortur og ulovlige drab på folk der mistænkes for forbrydelser og på politiske modstandere' (AI Index: AFR 55/001/2066, januar 2006).

Brug for massebevægelse
Glidningen ind i volden vil fortsætte. Det voldelige potentiale i samfundet bliver i stigende grad synligt. Også i former som voksende kriminalitet, misbrug og selvmord blandt unge.
Alternativet er at integrere dette potentiale, og ikke mindst den unge generations voksende vrede, i en omfattende bevægelse for demokratisering af landet. En sådan demokratisk massebevægelse kan både neutralisere monarkiets voldsmuligheder og kanalisere befolkningens desperation i en social, økonomisk, politisk og kulturel fornyelse af samfundet. Selve overlevelsen af Swaziland som nation kan synes at afhænge heraf.

---

Sidste nyt:
Den forenede demokratiske folkebevægelse PUDEMO vil lægge pres på regeringen med en 24 timers blokade af to grænseovergange mellem Swaziland og Sydafrika i næste uge.
Blokaden bliver etableret ved Ngwenya og Mahamba, men en talsmand for regeringen siger, at 'det forbudte parti ikke får lov at forstyrre trafikken'.
PUDEMOS formand Mario Masuku fastholder, at blokaden bliver gennemført at at fremme opfyldelsen af bevægelsens 4 vigtigste krav:
1: En ægte folkelig deltagelse i at skrive en ny forfatning.
2: At regeringen annullerer den netop iværksatte forfatning.
3: At forbud mod politiske partier skal ophæves.
4: Tilbagetrækning af anklagerne om højforræderi, som er rejst mod 16 medlemmer af PUDEMO.
Kilde: Swaziland Newsletter 32 fra 5. april 2006.