Stik imod politiets krav får Oprør lov til at få sin sag om den beslaglagte appel prøvet i Højesteret

Kan politiet uden videre beslaglægge en politisk appel om at støtte befrielsesbevægelser på EU`s terrorliste?
Og kan domstolene blåstemple censuren blot med henvisning til EU`s terrorliste?
Disse spørgsmål får Højesteret nu mulighed for at stilling til.
Procesbevillingsnævnet har netop givet Foreningen Oprør grønt lys til at køre sin sag for Højesteret. I sit brev til Oprør giver nævnet ingen begrundelse for, hvorfor sagen får lov til at komme hele vejen til Højesteret. Men Oprørs talsmand, Patrick Mac Manus, er ikke i tvivl:
- Det er en principiel sag. EU`s terrorliste er ikke et juridisk dokument, og kan ikke danne grundlag for domstolspraksis. Ikke desto mindre lagde både byretten og landsretten EU`s terrorliste til grund for beslaglæggelsen af appellen, konstaterer Patrick Mac Manus, talsmand for Oprør.
I august sidste år fik Oprør beslaglagt en appel på foreningens hjemmeside. Appellen opfordrer til at samle penge ind til bevægelser på EU`s terrorliste, der kæmper for demokratiske, ikke-religiøse og humanistiske mål. Siden har både Københavns Byret og Østre Landsret blåstemplet beslaglæggelsen.
- Hverken byretten eller landsretten har forholdt sig til spørgsmålet om vores ret til ytringsfrihed. Ligesom dommerne intet har gjort for at bevise, at de bevægelser, som EU har besluttet er terrorbevægelser, faktisk også er terrorister. Derfor er det vigtigt, at vi nu får vores sag for Højesteret, siger Patrick Mac Manus til Arbejderen.
Procesbevillingsnævnet henviser da også til retsplejelovens paragraf 973 om sager af principiel karakter.
Politiets anklager i sagen, Michael Jørgensen, havde krævet at sagen ikke skulle for Højesteret. Politianklageren mener ikke sagen er principiel og henviser til, at politiet frit kan beslaglægge beviser til brug for efterforskningen.
Oprørs appel er for længst spredt til et utal af hjemmesider verden over. Oprør har samlet 50 eksempler på hjemmesider der har appellen liggende og indsendt dem til Højesteret. Den lange liste viser, at politiets beslaglæggelse ikke er effektiv. Loven kræver, at hvis politiet vil beslaglægge et dokument, så skal beslaglæggelsen være effektiv.>
Til efteråret afholder Oprør en international konference. Her skal vil der blive sat fokus på EU`s terrorlister og terrorlovene og så skal der lægges en strategi for den europæiske modstand. Målet er at rejse et europæisk oprør mod de mange nationale terrorlove, fortæller Patrick Mac Manus.