Arbejdsmiljøet fylder ikke meget i regeringens velfærdsplan, forslaget til en ¤¤nedslidningsfond¤¤ er ren kosmetik over års nedskæringer, mener Fagligt Ansvar

af Hans Brinkmann
- Hvis arbejdsmiljø har noget med velfærd at gøre, så er det svært at se regeringens 'velfærdsudspil' som den største reform i nyere tid. Det er snarere farvelfærd, det er ren kosmetik over de nedskæringer, regeringen har gennemført, siger Janne Hansen, Fagligt ansvars arbejdsmiljøgruppe.
Der er ikke mange linier i regeringens oplæg om arbejdsmiljøet. Regeringen foreslår en 'nedslidningsfond' på 100 millioner kroner om året. Halvdelen skal finansieres af staten, halvdelen hentes fra de midler, arbejdsmarkedets parter i forvejen bruger på arbejdsmiljø.
- Regeringen vil spytte 50 millioner kroner, det er, hvad der er om forebyggelse! Samtidig demonterer de BST-systemet, og har beskåret Arbejdstilsynet, siger Janne Hansen.
- Nedslidningsfonden batter ikke meget set i lyset af, at afviklingen af BST-ordningen sparer de private og offentlige arbejdsgivere for 320 millioner kroner om året. Arbejdsmiljøafgiften for ikke certificerede virksomheder er sløjfet, det fjerner yderligere omkring 280 millioner om året fra det forebyggende arbejde.
- Kendsgerningerne er, at dårligt arbejdsmiljø tegner sig for hver tredje sygedag og hver tiende hospitalsindlæggelse. Regeringen har ikke kunnet undslå sig for dog at have lidt forebyggelse med. Derfor en nedslidningsfond, så kan man altid sige, at man 'gør noget' for arbejdsmiljøet, siger Janne Hansen.
Nedslidningsfonden skal bruges til at finansiere projekter i virksomhederne, som kan forebygge nedslidning.
- Men vi risikerer en yderligere skævvridning, hvor det bliver de store frontløber-virksomheder, som henter pengene til projekter, de alligevel havde lavet. Det er ikke et system, hvor de små og mellemstore virksomheder får mange chancer, siger Janne Hansen.
- Hvis man i stedet havde beholdt og udbygget BST, så havde man slet ikke brug for en fond, så havde forebyggelsen ligget decentralt i et snævert samarbejde mellem BST og virksomhederne. BST-systemet var rigtigt godt til at udvikle de gode idéer, som der er i de mindre virksomheder til forbedringer, siger Janne Hansen.
- Der er forunderligt, at en såkaldt liberal regering i den grad centraliserer og bureaukratiserer indsatsen. I stedet for at bibeholde en BST-model, som fungerede som en direkte sparringspartner for virksomhederne, får vi nogle smagsdommere, som skal sidde bedømme projekterne, siger Janne Hansen.

Artiklen er hentet fra Fagligt Ansvars hjemmeside