Taastrup Teater og Selsmoseskolen arbejder sammen om teaterstykket FrameWork. En 5. klasse fra skolen, hvor 98 procent af eleverne har indvandrerbaggrund, spiller skuespillet, står for teknikken og har været med til at skrive stykket

Eleverne i 5. klasse på Selsmoseskolen har de sidste par måneder brugt to timer hver mandag og onsdag på at lave teaterstykket FrameWork.
Sammen med forfatteren Sally Altschüler har eleverne skrevet historien om en gruppe børn fra middelalderen, der bliver taget til fange af nogle onde nonner. Instruktøren Per Sohl har lært dem roller og replikker og koreografen Nick Howes står for at lære dem dansene.
Initiativet til projektet blev taget af Taastrup Teater, der ønskede at lave et integrationsprojekt. Teateret og skolen er naboer og det var derfor oplagt at bruge skolen og dens elever til at komme i kontakt og dialog med den store befolkningsgruppe med anden etnisk baggrund end dansk, der bor i bebyggelsen Taastrupgård, som teatret ligger midt i.

Personlig udvikling
- Det giver børnene rigtig meget at være med i teaterstykket, fortæller deres lærer Hanne Loft, der sammen med to andre lærere fra Selsmoseskolen er tilknyttet projektet.
- Mange af børnene har svært ved at samarbejde, det lærer de her. Her bliver de nødt til at samarbejde og de finder ud af, at det går ud over de andre, hvis de gør noget galt. Den ansvarsfølelse får man ikke nødvendigvis i et almindeligt klasselokale, mener Hanne Loft og fortsætter.
- De lærer at acceptere at ham der, han er altså bedre til det her, end jeg er, men så er jeg til gengæld bedre til noget andet.
- Stille og rolig, stille og rolig, råber en lærer, mens børnene hujende og skrigende styrter ind gennem døren fra frikvarteret til teateret. Lynhurtigt skifter børnene fra at være en hektisk flok fodboldspillende, sjippende eller syngende skoleelever til at være seriøse og disciplinerede skuespillere, der sætter sig ned på en række og tager stykket op, hvor de slap sidste mandag.
- Man kan se en personlig udvikling fra gang til gang, fortæller instruktøren Per Sohl. Ikke nok med at eleverne lærer at koncentrere sig og være disciplinerede, de får også bedre selvtillid ved at lære at stå på en scene og tale højt og tydeligt, mener han.
- Desuden får de vendt nogle roller om. For dem er kønsrollerne for eksempel meget kraftige, men de bliver nødt til at lære, at sådan er det ikke på teateret. I stykket er der en rengøringsscene, hvor de alle sammen skal gå og feje, og da vi øvede den første gang, var der en af drengene, der sagde, at det kun var piger, der gjorde rent. Vi prøver at lære dem, at de kønsrollemønstre de har med hjemmefra, bruger vi ikke her. De er ikke vant til at være sammen med nogle fra det andet køn, og det mest grænseoverskridende, man næsten kan sætte dem til, er at danne to grupper med drenge og piger i begge, fortæller instruktøren.
- Teateret giver børnene lyst til at lære, her er der en grund til, at der er nogle, der forstår, hvad de siger. Elever forstår ofte ikke, hvad de skal bruge det til, som de lærer i skolen. Her finder de ud af, hvordan de kan bruge det i praksis, fortæller Hanne Loft.
- En af ungerne kom løbende hen til mig for at høre, om han ikke måtte være med til at skrive scene ét. Det undrede lærerne noget, for børnene gider normalt ikke at skrive, supplerer Per Sohl.

Heldagsskole
- Vi har valgt at erstatte noget af den almindelige undervisning med teateret, fordi vi mener, at det underbygger danskundervisningen meget godt. Desuden indgår fag som musik og idræt også i stykket, hvor eleverne lærer at synge og danse og de har lavet nogle af deres egne rekvisitter i billedkunst, fortæller Hanne Loft.
Projektet omkring FrameWork og samarbejdet med teateret spiller meget godt sammen med skolens øvrige integrationsarbejde. Skolen er ved at blive omlagt til en heldagsskole. Taastrup Kommune har besluttet, at eleverne skal være i skole fra klokken 8 til klokken 16 om eftermiddagen.
- Selsmoseskolen er en distriktsskole for Taastrupgård, hvor der hovedsageligt bor familier med indvandrerbaggrund, og derfor har vi 98 procent tosprogede elever på skolen, fortæller Hanne Loft.
Alle skuespillerne er tosprogede og der er kun to, der ikke bor i Taastrupgård.
- Langt de fleste børn taler kun dansk, når de er i skole, derfor giver det dem bedre forudsætninger for at lære sproget, hvis de har en længere skoledag. Desuden giver det os mere tid til at tage på ture, så børnene kommer ud og ser andet af Danmark end Taastrupgård og vi kan lave alternative projekter som dette, så de bedre lærer dansk kultur at kende, siger Hanne Loft.
- Jeg har hørt rygter om, at der i vores nye børnehaveklasse er tilmeldt syv eller otte danske børn, oplyser hun.
Det er rigtig mange i forhold til, hvor mange etniske danskere, der ellers går på skolen. Danske familier i området fravælger typisk Selsmoseskolen på grund af den høje andel elever med indvandrerbaggrund.
Der bor 70 procent indvandrerfamilier i Taastrupgård og de resterende 30 procent danske familier er ikke de mest resursestærke.
- Det giver børnene et forvrænget billede af danskere og Danmark, når de kun møder dem, der bor i Taastrupgård, som ofte er socialt udsatte, siger Hanne Loft og understreger, at samarbejdet med teateret er med til at give børnene et andet indtryk af danskere. Det skulle også gerne gå den anden vej og åbne forældrenes øjne for teateret.
- Mine forældre er stolte af mig, fortæller Ali Yousef Izzat, og spørger om jeg vil se, hvordan han styrer teknikken. Han er 11 år og ansvarlig for lyd og lys sammen med teaterets tekniker.

Integrationsteater
Taastrup Teater har siden midt i 90`erne beskæftiget sig med integrationsproblematikken. Teatret står bag projektet SubUrb, hvis formål er at skabe kommunikation på tværs af kulturelle og sociale skel ved hjælp af teater, musik, dans, komik og poesi.
FrameWork er bare en af de måder, hvorpå teateret forsøger at komme i kontakt med beboerne i lokalområdet. SubUrb baserer sig på arbejdsmetoden New Audience Development, der stammer fra den engelske teaterkultur og betyder 'udvikling af et nyt publikum.'
Pointen er at nedbryde de barrierer, der afholder for eksempel etniske minoriteter fra at gå i teateret. Med FrameWork giver teateret forældrene fra Taastrupgård en grund til at gå i teateret og de forsøger at lave teater, der også er relevant for dem.
En anden metode, der bruges for at inddrage etniske minoriteter og de 48 forskellige nationaliteter der er repræsenteret i nærområdet, er de såkaldte kulturambassadører. Kulturambassadørerne er eksterne resursepersoner, der skal hjælpe med at skabe bro mellem den danske teaterkultur og de mange andre kulturer, der er i området. De bliver inddraget i udviklingen af teateret og rådspurgt i alle spørgsmål fra billettørernes uniformering til udformningen af teatrets logo.
- For os var det oplagt at bruge skolen som bindeled mellem teateret og lokalområdet, nu vi alligevel ligger lige ved siden af hinanden. Normalt ses det som en ulempe at ligge så langt væk fra alting, men vi bruger bare de fordele, der er ved det, som for eksempel muligheden for at samarbejde med skolen og lokalområdet, fortæller Per Sohl.
Teateret samarbejder også med andre institutioner, som ungdomsskolen der står for sminke og scenografi og har et samarbejde med nogle af forældrene, der laver kostumer.
Taastrup Teater er også en af drivkræfterne i KulturRingen, der er et samarbejde mellem børne- og ungdomsinstitutioner, kulturinstitutioner, erhvervslivet og byrådet i området omkring Taastrupgård.
Teaterets integrationsprojekter er dels finansieret af integrationsministeriet, dels af kommunen, der hvert år sætter 300.000 kroner af i en pulje til integrationsprojekter og dels af diverse fonde. Der skulle gerne være penge til at fortsætte arbejdet to et halvt år endnu.
De har endnu ikke lagt sig fast på, hvad det næste projekt skal være, men håber på at kunne fortsætte samarbejde med Selsmoseskolen og inddrage andre aldersgrupper.

Finpudsning
Her efter påskeferien har klassen øvet teaterstykket hver dag og endda været i skole både lørdag og søndag også. De arbejder frem mod premieren den 28. april.
- De har lært, hvad de skal sige og hvornår, fortæller Per Sohl.
- Men de har endnu ikke lært at spille og agere overfor hinanden. Det næste vi skal i gang med er sprogbrug og kropssprog. Der kommer nok ikke noget snorlige teater ud af det, men det er også ligegyldigt. Det vigtigste er, at de har det sjovt, og når de har det, skal der nok komme noget ud af det. De kæmper en brav kamp og jeg er sikker på, at de nok skal vokse med opgaven.

Se www.taastrupteater.dk og http://selsmoseskolen.htk.dk

Borgmester på besøg
Høje Taastrups borgmester boede hele marts måned i Taastrupgård for at lære byens mest berygtede ghetto at kende. Efter opholdet konkluderede han, at det ikke er resursesvage indvandrere, der bor der, det er folk, der er i stand til at holde et foreningsliv kørende. Til gengæld bor der mange danskere med problemer. Han måtte erkende, at de problemer, der er i Taastrupgård, ikke er af hverken etnisk eller kulturel karakter, det er sociale problemer.