Fra den 15. maj kan Copenhagen Business Hotel blive omfattet af en konflikt mod løndumping
Dansk Byggeri afviser at sikre dansk løn til polske håndværkere, der arbejder på Copenhagen Business Hotel i Nyropsgade i København.
De 14 polakker, der arbejder på Copenhagen Business Hotel, har ingen arbejdstilladelse, og de får ikke overenskomstmæssig løn. De arbejder for Opal Byg ApS, der har entreprisen på malerarbejdet. Der er derfor tale om illegale arbejdsforhold.
Opal Byg ApS er blokeret af Malernes Fagforening. Fra den 15. maj træder en sympatikonflikt i kraft, som LO har varslet. Copenhagen Business Hotel bliver derfor ramt af konflikten omkring denne dag.
Ifølge næstformanden for Malernes Fagforening, Bo Rosschou, lægger arbejdsgiveren op til en hård konfrontation i de kommende måneder, fordi han forudser en stærk stigning i antallet af migranter der søger til Danmark for at få arbejde.
Malernes Fagforening har haft møder med Dansk Byggeri og Opal Bygs samarbejdspartner Gal Met. Men selv om Gal Met er optaget som medlem af Dansk Byggeri og dermed forpligtet til at indgå en overenskomst med Malerforbundet, vil Dansk Byggeri ikke presse det igennem.
For at slippe uden om arbejdstilladelser og overenskomst påstår Opal Byg ApS, at de polske håndværkere er udstationerede. Men den forklaring har ikke hold i virkeligheden, erklærer Bo Rosschou.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278