Verner Brems bor i Skanderborg og arbejder som kunstner og grafisk tegner. Han blev organiseret i DKU og siden hen DKP som helt ung, men har nu i en del år stået helt uden for partierne
Verner Brems har netop besluttet sig for at melde sig ind i DKP/ML.
- Jeg ønsker den samling, og jeg vil gerne - i så høj grad som muligt - være en aktiv del af processen frem til stiftelsen.
- Det, som jeg tænder på, er den bredde og det udsyn, der er i DKP/MLs arbejde og i avisen Arbejderen. Jeg tror på, at det kan bære igennem, fortsætter han.
- Og der er så utrolig hårdt brug for at få skabt den samling af kommunisterne, som DKP/ML og KS nu har sat sig som opgave at sikre. Jeg mener, at det i bund og grund er det, som alle ærlige kommunister vil.
- Jeg ved udemærket, at dette her ikke er den endelige samling af kommunisterne i Danmark. Jeg synes, det er meget ærgerligt, at KPiD stod af processen, siger Verner Brems.
- Men nu må vi tage dette her skridt, og så må det gode samarbejde mellem alle kommunister på tværs af partiskel jo fortsætte i klassekampen.
Verner Brems har fra sin tidlige ungdom været meget aktiv i DKU og Faglig Ungdom i Kolding, hvor han er udlært som smed.
- Jeg har i lang tid holdt mig tilbage, for jeg må nok tilstå, at jeg ikke bare igen hopper ind i et ræs, hvor der er møde hveranden aften, forklarer han.
- Men nu må det være. Det er en kendsgerning, at skal der ske noget i fredskampen eller andre steder, så er det altid kommunisterne, der sætter det i sving. Og jeg mener, at vi lever i en meget farlig tid, hvor en ny omfattende krig hurtigt kunne blive en realitet. Derfor nytter det ikke noget at holde sig tilbage og tøve, slutter Verner Brems.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278