16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ø vil have tropper til Darfur

Ø vil have tropper til Darfur

Torsdag, 04. maj, 2006, 00:00:00

Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Radikale vil have danske irak-soldater sendt til Darfur i stedet for

Danske soldater skal ikke deltage i imperialismens spil og sendes til Darfur i Sudan. Det mener Jørgen Petersen, formand for DKP/ML. Dermed vender han sig imod forslaget fra S, SF, Enhedslisten og Radikale, der vil have de danske irak-soldater flyttet til Darfur.
- Vi vil gerne have danske soldater til Darfur og i det hele taget tage langt hårdere fat på de muligheder, vi har for at handle i FN-regi. Men det skal være en FN-styrke, som skal forhindre det folkemord, der foregår i Darfur. Ifølge flere menneskerettighedsorganisationer er der blevet dræbt 300.000 i konflikten, siger Rune Lund, udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten, til Arbejderen.
Samme melding kommer fra Radikales forsvarsordfører Morten Helveg Petersen.
- Det er helt fortvivlende at se et folkemord udspille sig for øjnene af os, og vi vil gerne i forbindelse med Irak-mandatet stille spørgsmålet om Danmarks prioriteringer i verden, siger han i Information.
Danmark har en borgerlig regering, som arbejder meget tæt sammen med USA. Danmark fører en aggressiv udenrigspolitik og er helt uegnet i rollen som mægler eller bidragyder med soldater i internationale konflikter - anset om der foreligger et FN-mandat eller ej, påpeger Jørgen Petersen over for Arbejderen.
- Danske soldater i udlandet vil blive en brik i det amerikanske spil. I den nuværende nationale og internationale sammenhæng er DKP/ML imod at sende danske soldater til udlandet. Vi kræver tværtimod at dem der er sendt ud af landet bliver trukket hjem, siger han.
- Sudans regering er støttet af USA. Derfor vil danske soldater, også i denne konflikt, blive en del af USA`s spil. Vi kan også se, at den amerikanske regering nu støtter en international militær indgriben i Darfur. Det under mig ikke. Der er olie i området. Hvis imperialisterne ville stoppe folkemordet, så var det sket, USA kunne have sikret det, men de har intet gjort. Grunden til at det fortsætter er forsøg på at kontrollere det afrikanske kontinent, siger Jørgen Petersen.
Steen Gade fra SF finder det kritisabelt, at de danske soldater på grund af dansk udenrigspolitik er bundet op andre steder, så de ikke kan sendes til Afrika.
Dette problem bliver løst i 2007 som følge af det nye forsvarsforlig, der betyder, at der bliver flere soldater til rådighed for internationale opgaver, erklærer udenrigsminister Per Stig Møller.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. maj. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:01

Indland