Fogh undgår omhyggeligt enhver ideologisk konfrontation. I stedet bruger han det økonomiske instrument, når han skal gør op med velfærden

Hver især kan de mange lovændringer, som VC-regeringen har gennemført, siden den kom til i 2001, se udramatiske ud.
Men tilsammen danner de et klart mønster. Og så er det endda kun lige begyndelsen.
Det mener økonom Preben Etwil, som er med i Den Alternative Velfærdskommission.
- Jeg mener, at Fogh Rasmussen er i gang med at forberede befolkningen på, at vi skal have en meget mindre offentlig sektor - relativt set. Hans ideal er for mig at se, den såkaldte residual-model. Det er den model, som vi kender fra USA og Storbritannien: at de offentlige ydelser kun er for dem, der ikke har råd til selv at betale, siger Preben Etwil til Arbejderen.
Han mener dog ikke, at Fogh vil indføre 'minimalstaten' i sin rene form:
- Jeg tror, han erkender, at det ikke er muligt i Danmark, fordi befolkningen så massivt støtter den kollektive velfærd.
Preben Etwil forklarer, hvad det er der sker, når man indretter velfærdssamfundet, så de offentlige ydelser kun er til dem, der ikke kan købe selv.
- Så snart de offentlige ydelser kun er for de allermest trængende, betyder det, at tilbuddene bliver det absolutte minimum, discount-løsningen. Og så har vi pludselig to slags ydelser.
- Lige nu udhules de offentlige ydelser, gennem barbering hele tiden. Det betyder, at ydelserne bliver så ringe, at folk ikke kan leve med det. Når der så er tilkøbsmuligheder, vælger mange at gøre brug af det, fordi man ikke kan leve med at ens børn har en dårlig skolegang, eller ens gamle mor ikke bliver passet ordentligt på plejehjemmet, forklarer Preben Etwil.
- Det er en udvikling, der eksploderer i disse år, og så får vi pludseligt et differentieret system, hvor velfærden afhænger af din pengepung.

skattestoppet
Ifølge Preben Etwil undgår Fogh Rasmussenn omhyggeligt at snakke ideologi, for ikke at vække befolkningens modstand.
- Fogh har et meget stærkt instrument til at gennemtvinge denne indskrænkning af den offentlige sektor. Nemlig skattestoppet. Det er et effektivt økonomisk instrument, som gør sin virkning, og på den måde undgår regeringen at skulle argumentere ideologisk, forklarer han.
- At skattestoppet er et helt centralt element i regeringens strategi ses jo også af den debat, som foregår i partiet Venstre lige nu, om at indskrive skattestoppet i partiets principprogram fortsætter Etwil.
- På den måde langtidssikrer man dét instrument, som vil få den offentlige sektor til at ligne en skygge af sig selv, og der er ikke sagt ét ord om ideologi og minimalstat.
Han henviser også til, at Velfærdskommissionens skatteforslag netop ikke blev taget med ind i de konkrete forslag fra regeringen:
- Velfærdskommissionen havde faktisk stillet forslag til ændringer i skatten, som kunne sikre, at der var flere penge til rådighed i det offentlige. Men det afviste Fogh-regeringen kategorisk, fortæller den erfarne økonom.
- For det ville dreje velfærdsdebatten over i et helt nyt leje. Argumentet om, at der ikke er råd, ville pludselig ikke være virkningsfuldt.
Ifølge Preben Etwil er det først og fremmest kombinationen af skattestop og kommunalreform, der vil undergrave den offentlige velfærd.
- Jeg tror, kommunalreformen vil få langt større betydning for den kollektive velfærd, end de velfærdsreformer, som forhandles lige nu, siger han.
- Husk, at to tredjedele af alle velfærdsydelser ligger i kommunalt regi. Og regeringen har via skattestoppet og via de økonomiske aftaler med kommunerne lagt en jernhård ramme rundt om kommunernes økonomi, fastslår Preben Etwil.
- Politikerne lokalt bliver stækket fuldstændig. De kan bare sidde og administrere en kasse, som bliver mindre og mindre. Og det betyder, at nedskæringer i den offentligt finansierede velfærd hele tiden bliver begrundet i 'økonomisk nødvendighed', mens regeringen kan sidde og vaske hænder.
Han mener, at kommunalreformen åbner den offentlige sektor for et konkurrencepres fra de private firmaer, der gør det nuværende konkurrencepres til det rene vand ved siden af.
- Og de kommunale sektorer vil forsøge at svare igen ved at konkurrere på pris. Resultatet bliver, at det eneste, der betyder noget kommunalt, er prisen for en ydelse, netop fordi de kommunale kasser bliver mere og mere slunkne. Alt andet bliver underordnet, fastslår han.

Kerneværdier
Preben Etwil siger åbent, at det er et klogt træk af Fogh-regeringen at bruge en strategi, hvor det offentliges pengekasser langsomt tømmes, fremfor at argumentere ideologisk mod velfærd. Det gør det svært for folk at gennemskue.
- Folk kan ikke gennemskue, at skattestop er lig med velfærdsforringelser. Og så længe, man ikke har fået brudt skattestoppet, bliver nedskæringer i velfærden nærmest en økonomisk lovmæssighed, mener han.
- Derfor skal man gå i kødet af skattestoppet, for det er det centrale problem. Det er her, at den politiske kamp står.
Og så skal vi ifølge Preben Etwil tilbage til kerneværdierne:
- Hvad forstår vi ved solidaritet? Og hvordan kommer vores solidaritet med de svageste til udtryk helt konkret? Og så skal vi tage et opgør med de uhyre værdiladede ord, der bruges i debatten, siger han, og fortsætter med et eksempel.
- Det hedder for eksempel 'skattebyrde'. Byrde er noget meget negativt. Vi kunne også kalde det 'skattebidrag', det er noget positivt, noget med at betale til det fælles.

Forvirret signal
Preben Etwil er glad for, at det nu ser ud til, at der kommer gang i nogle folkelige protester mod velfærdsforringelserne. Som det konkret er tilfældet 17.maj.
Han er også meget positiv over, at Socialdemokraterne er ved at vågne op og indser, at regeringens forslag om at skære i de unges dagpenge og hæve efterlønsalderen, rammer helt forkert og skævt.
- Men jeg synes også, at socialdemokraterne spreder forvirring. Hvorfor går de ikke ud og forsvarer, at efterlønsalderen skal være 60 år som nu? I stedet for at italesætte det som en sejr, hvis efterlønsalderen ender på 62 år, bare fordi VK-regeringen lagde ud med at foreslå 63 år, spørger Preben Etwil.
- Jeg deltog på et debatmøde på Amager, hvor adskillige organiserede socialdemokrater tog ordet og erklærede, at de er både skuffede og forvirrede over den linie, som Socialdemokraterne har lagt for dagen i dette spil.

Salami-metoden
Preben Etwil vender gang på gang tilbage til den pointe, at regeringen gennemfører nedskæringerne i den offentlige velfærd, så de ikke selv kommer i skudlinien, men derimod lader andre stå med skraldet.
- Tag eksemplet med brugerbetaling på sundhedsydelser, som Velfærdskommissionen også foreslog. Det har regeringen klogt nok undladt at tage med. Men lur mig, om vi ikke - om få år - får det i kommunerne, fordi de skal skaffe penge til den tomme kommunekasse.
- Så vil vi få en udvikling ligesom i USA, hvor den fattige del af befolkningen går alt for længe med uopdagede sygdomme, som udvikler sig katastrofalt, fordi de ville spare de penge, det koster at tage til læge.
- Den samme udvikling har vi herhjemme, hvad angår tandlæger. Det er en simpel kendsgerning, at de grupper i befolkningen, der har lave indkomster, ikke får deres tænder behandlet i tide, når der er noget galt, fordi de ikke har råd.
- Det er en falliterklæring i et samfund som vores, fortsætter han og peger på et andet eksempel på regeringens taktik:
- Jeg anser beskæftigelsesminister Hjort Frederiksen for at være en ekstrem ideologisk pollitiker. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han ønsker en tilbagerulning af fagbevægelsens styrke. Men han er klog. Han tog ikke Velfærdskommissionens forslag om at nedsætte dagpengeperioden fra fire år til to og et halvt år. Det ville have udløst enorme protester fra fagbevægelsen, forklarer han.
- I stedet pålægger han fagbevægelsen at administrere et kæmpesystem af tvang og kontrol overfor de arbejdsløse. Det ved han, vil undergrave fagbevægelsens positioner, men igen undgår han med et ord at tale om et ideologisk felttog mod fagbevægelsen.
- Det er salamimetoden, der stille og roligt fører frem til det bagvedliggende mål, slutter han.