Bjarne Holm på 49 år kan stadig nå at få efterløn, og Ann Schlechter på 30 år får lov at beholde sin SU, men det er også kun, fordi regeringens velfærdsreformer endnu ikke er indført. Fremtidige generationer af studerende og arbejdere kommer til at knokle hårdere og længere, hvis regeringen får indført sit forslag til velfærdsreform

af Lærke Øland
En af regeringens målsætninger i forslaget til velfærdsreform er 'flere aktive år på arbejdsmarkedet'. Det skal dels sikres ved, at de studerende kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet, dels ved at alle bliver længere på arbejdsmarkedet.
Regeringen lægger op til at tage hårde midler i brug, for at få befolkningen til at rette sig efter denne målsætning. To af redskaberne er forringelser af SU og efterløn.

SU for de hurtige
Regeringen foreslår, at man kun skal kunne opnå fuld SU, hvis man begynder på en videregående uddannelse indenfor to år efter, man har fået en adgangsgivende eksamen. Har man brugt mere end to år udenfor uddannelsessystemet, får man 1000 kroner mindre om måneden. Der skæres også i SU`en hvis man ikke består en eksamen og mens studerende i dag får SU til et år mere end den tid, studiet er normeret til, skal man fremover kun kunne få SU i den normerede tid.
Med disse tiltag vil man tvinge de studerende hurtigere igennem uddannelsen.
Der lægges opså pres på uddannelsesstederne. Universiteterne vil kun få penge fra staten for de elever, der gennemfører studiet på normeret tid plus et år. De mellemlange videregående uddannelser som for eksempel sygeplejeskolerne overgår snart til den samme økonomiske styreform, som universiteterne har nu, og vil højst sandsynligt også komme ind under taxameterordningerne.

Økonomisk straf
Ann Schlechter er 30 år og ved at uddanne sig til sygeplejerske. Hun er lidt i tvivl om, hvad reformen kommer til at betyde for hende, der allerede har overskredet den normerede tid og som langt fra opfylder regeringens målsætning om at være færdiguddannet som 25-årig.
Til gengæld er hun ikke i tvivl om, hvad det havde betydet for hende, hvis regeringens plan var blevet ført ud i livet, før hun begyndte at studere.
- Jeg ville ikke have kunnet studere, det ville simpelthen ikke kunne hænge sammen for mig økonomisk med 1000 kroner mindre om måneden, forklarer Ann Schlechter.
- Min SU nu går til mine faste udgifter. Jeg får ingen økonomisk støtte fra mine forældre.
Forslaget om at man skal have mindre i SU, hvis man ikke består sine eksamener, bekymrer hende også.
- Jeg dumpede selv til min første eksamen, det er den sværeste og der er en rigtig høj dumpeprocent på netop den eksamen, fortæller hun.
- Idet jeg har dumpet en eksamen, er jeg allerede røget et halvt år bagud fagligt. Med reformen ville jeg oveni blive straffet økonomisk og blive nødt til at arbejde endnu mere.
Ann Schlechter har i forvejen erhvervsarbejde i weekenderne, mens hun til hverdag enten studerer eller er i praktik på en klinik, hvor hun arbejder fra syv til tre, hvorefter hun skal hjem og læse samt forberede sig til de prøver, der er løbende i studiet.
- Når man er på klinik, er det næsten umuligt at arbejde ved siden af, konstaterer hun

Færre sygeplejersker
Problemstillingen med mindre i SU ved dumpet eksamen kaldes af de studerendes organisationer for en tredobbelt straf. Fordi man dumper til en eksamen, bliver ens faste udgifter jo ikke mindre, derfor blive den studerende for det første tvunget til at have mere erhvervsarbejde ved siden af studiet, og for det andet skal der læses op til både den dumpede eksamen og den næstkommende eksamen.
- Hvis alle de her forslag bliver indført, er jeg bange for, at der vil være færre sygeplejersker i fremtiden. Gennemsnitsalderen for en, der begynder på sygeplejestudiet er 24,3 år, og jeg var i hvert fald ikke kommet igennem studiet, hvis jeg skulle være startet, umiddelbart efter jeg blev færdig med gymnasiet i 1996. Der er færre, der vil begynde på mit studie, og i hvert fald flere, der vil falde fra undervejs, spår Ann Schlechter.

Færre på Efterløn
Regeringens vil også have os til at blive længere på arbejdsmarkedet. Derfor vil den sætte alderen op for, hvornår man kan komme på efterløn. Hvor man nu kan få efterløn som 60-årig, skal det gradvist hæves til 63 år i 2021. De nye regler vil ramme dem, der ved udgangen af 2006 ikke er fyldt 50 år.
Efterlønnen skal målrettes personer med et langt arbejdsliv bag sig. Det vil i praksis sige, at man skal have været mindst 30 år på arbejdsmarkedet og have betalt efterlønsbidrag fra man er 30 år, før man kan få efterløn. Desuden vil man ikke længere automatisk blive tilmeldt en efterlønsordning, det skal hver enkelt gøre aktivt.
- Ifølge regeringens forslag får jeg ikke engang mulighed for at få efterløn, fordi jeg ikke når at indbetale efterlønsbidrag fra jeg er 30, siger Ann Schlechter.

Seniorpolitik og deltid
Bjarne Holm når lige at fylde 50 år i år, dermed er han en af de sidste, der får mulighed for at gå på efterløn som 60-årig. Han har tidligere været jord- og beton arbejder og mekaniker, men har nu arbejdet som stilladsarbejder i 26 år.
- Jeg kan da mærke, at jeg er ved at være slidt ned og jeg fylder kun 50 lige om lidt. Jeg kunne godt tænke mig, at der ikke var ti men måske fem år til, jeg skulle på efterløn, siger Bjarne Holm til Arbejderen.
- Jeg når lige at komme med på den gamle ordning, jeg er på den grønne gren, men der kan stadig nå at ske en masse, og hvis det sker, bliver jeg ikke overrasket. Inden de næste ti år er gået, er der garanteret kommet endnu flere tiltag på for eksempel efterlønnen.
Han mener ikke, at der er noget i vejen med ideen om, at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet, hvis helbredet er til det.
- Hvis jeg til den tid har den fysik, som jeg har i dag, så var jeg da frisk nok på at blive på arbejdsmarkedet. Jeg kunne i hvert fald komme tre dage om ugen og lave noget forefaldende arbejde, foreslår han
- Men det regeringen lægger op til er, at folk som mig som 62-årige skal knokle med det samme, som jeg gør i dag. De skal stå deroppe. Han peger op på stilladset og fortsætter:
- Der er altså 21 meter ned, og det er mellem 15 og 20 tons, vi har mellem hænderne om dagen. Glem det!
Bjarne Holm mener, at det vi i stedet for har brug for, er en seniorpolitik, hvor dem over 60 år slipper for at løfte rundt på tunge ting og får mulighed for deltidsarbejde.
- Det kunne jeg da i hvert fald godt forestille mig indenfor mit eget fag og også de andre håndværksfag, siger han.
- Det er også allerede sindssygt hårdt for dem, der arbejder i det offentlige, indskyder Ann Schlechter.
- Folk er nedslidte, og der er ikke råd til en vikar, hvis nogen bliver syg. Så løber man bare hurtigere. Jeg kunne godt tænke mig at se en på nogle og tres, der kan følge med i det tempo, der er på mange sygehuse for eksempel.

Ikke generationskamp
Velfærdsreformerne er i mange medier blevet udråbt som en kamp mellem generationerne. Den udlægning afviser både Bjarne Holm og Ann Schlechter. De mener, at der er penge i samfundet til at sikre velfærd for alle.
- Jeg er enig med Bjarne i, at efterlønnen ikke skal forringes, men det er hverken i SU`en eller resten af det offentlige, at pengene skal findes, fastslår Ann Schlechter.
- Hvis der skal skæres ned, må det være i de højere luftlag, hvor der suser nogle flere penge rundt, mener Bjarne Holm, og henviser til for eksempel politikernes egne lønninger, hvor han godt mener, der kan spares.
- Det er da klart, at der bliver flere ældre og færre unge til at forsørge dem, men så må man jo bare fordele tingene på en anden måde. Jeg tror ikke det kommer til at gå så slemt, som de siger, de maler fanden på væggen.

Med den 17. maj
Det er ikke kun på stilladserne og sygeplejeskolerne, der er utilfredshed med velfærdsreformen.
Store dele af fagbevægelsen er gået sammen med elevbevægelsen og Genstart Danmark og indkalder til demonstration mod regeringens udspil på onsdag den 17. maj i landets fem største byer.
Bjarne Holm og Ann Schlechter er med til demonstrationen i København sammen med deres kollegaer og elevkammerater.

Læs mere om demonstrationerne på www.17maj.org eller se oversigt i Arbejderen side 10 torsdag. Har du lyst til at deltage aktivt i kampen, kan du stadig nå at signe up som aktivist på www.aktivist.dk

Forringet SU
Fra 2008 vil regeringen ændre SU`en, således at man:
- Får 1.000 kroner mindre om måneden, hvis man påbegynder studiet mere end to år efter adgangsgivende eksamen.
- Kun kan få SU til normeret tid.
- Ikke får udbetalt de sidste 1.000 kroner om måneden, hvis ikke man består sine eksamener ved semestrets afslutning.
- Ikke kan spare SU`en op til den sidste del af studiet.
- Kan tjene flere penge ved siden af SU`en.
Desuden ændres universiteternes taxametersystem, så de kun får penge for de studerende, der gennemfører studiet på den tid, som studiet er normeret til plus et år.

Efterløn
Regeringen vil ændre efterlønsalderen, så den er:
61 år i 2017
61 år i 2019
63 år i 2021
Desuden skal man selv tilmelde sig efterlønnen, og man skal have betalt efterlønsbidrag fra man er 30 år, for at kunne opnå efterløn.

Folkepension
Regeringen vil ændre folkepensionsalderen, så den er:
66 år i 2023
67 år i 2025