I stedet for at bruge alle kræfterne på at finde ny viden til gavn for samfundet tvinges forskere i stigende grad til at bruge tid på at søge penge hos private fonde

Regeringens nye universitetslov og udspillet 'Fra forskning til Faktura' begynder nu for alvor at slå igennem i universiteternes hverdag: Antallet af ansøgninger fra forskere, der søger eksterne penge til forskning hos virksomheder og fonde, er steget med 33 procent fra 2003 til 2005. Samtidig er mængden af stress og lange arbejdsdage også steget.
Det viser en undersøgelse, som Dansk Magisterforening har foretaget blandt 1071 statsansatte forskere.
- For at gøre mig lækker over for de private virksomheder, er jeg ofte nødt til at dreje min forskning hen i retning af erhvervslivet. Forskningen styres ovenfra ved at skære i midlerne til grundforskning og samtidig lægge flere midler over til den strategiske forskning, som er fastlagt i forvejen. Samtidig skal universiteterne måles på, hvor meget forskning de har taget patent på, fortæller lektor på Roskilde Universitetscenter, Hans Ramløv, til Arbejderen. Han forsker i fryseresistente dyr.
Hans Ramløv har netop deltaget i et projekt, der forskede i opbevaring og transport af vandloppeæg til kunstig fiskeopdræt, der er en stor industri. Han sagde ja til projektet, i håb om at få råd til nye instrumenter til sit laboratorium, som han også kan bruge til at forske i det han brænder for: De processer der sker under nedkøling.
Efter at regeringen har bestemt, at store dele af forskningen skal finansieres af virksomheder og øremærkede fonde, får han mindre og mindre tid til at fordybe sig i den del af forskningen, som ikke umiddelbart kan sættes på faktura.
- Den slags tager tid fra værdifuld grundforskning. Jeg er ikke imod at samarbejde med erhvervslivet, men det er ikke klogt hele tiden at fokusere på projekter, der skal give overskud i erhvervslivet, advarer Hans Ramløv.
I gennemsnit brugte de danske statsansatte sektorforskere i 2005 cirka 151 timer om året på at søge eksterne fonde. I 2003 brugte forskerne kun 107 timer. Ansøgningerne er med til at stresse forskerne - dels fordi de bruger meget tid på dem - og fordi de ikke aner, om de har penge til at forske i til næste måned eller til næste år. Langt over halvdelen - 58 procent af forskerne - føler sig stressede i hverdagen, viser Dansk Magisterforenings undersøgelse.

Læs mere på www.dm.dk/forskeridentitet