De, der har nemmest ved at tackle alle disse nye barrierer, er de unge, der har far og mors pengepung i ryggen, siger 3F-lærlingekonsulent

Mattias Tesfaye arbejder til daglig som lærlingekonsulent i 3F, og har været med til at arrangere de store demonstrationer, der afholdes i dag.
Han fortæller om stemningen blandt lærlinge og ungarbejdere:
- Folk aner ikke, hvad der står i regeringens såkaldte velfærdsudspil. Hvor skulle de også vide det fra? Medierne er jo støvsuget for konkrete oplysninger om de nedskæringer, som er på vej, siger Mattias Tesfaye til Arbejderen.
- Men så snart vi bruger fem minutter på at snakke om, hvad der konkret ligger af angreb på ungdommen, er de tændte og med.
Regeringens såkaldte velfærdsudspil rammer konkret lærlinge på to områder: Dels står der ikke et ord om at skaffe flere praktikpladser. Dels er der lagt op til, at lærlinge, der er i skolepraktik i deres læretid, skal arbejde for en SU. Hvis de er under 18 år, skal de slet ikke have nogen løn, men arbejde gratis.
Lærlinge, der er i skolepraktik, er tit lejet ud til firmaer, hvor de arbejder på lige fod med alle andre.
Men ifølge 3F`s lærlingekonsulent er de unge på erhvervsuddannelserne langt fra kun optaget af det, der snævert rammer dem selv. De bliver mindst ligeså oprørte over nedskæringen i SU.
- I går var jeg ude på en teknisk skole, og angrebet på SU`en er virkelig noget, der vækker harme. Selv om de ikke selv er på SU, kender de alle sammen nogle unge, der vil blive ramt af det her, fortæller Mattias Tesfaye.
Det samme gælder forslaget om at unge ufaglærte under 30 år skal leve af halve dagpenge.
- Regeringen fejlvurderer simpelthen, hvor langt man kan strække ungdommen. Når man er sidst i 20`erne er man altså ikke ung længere, men har ofte familie, der skal forsørges, siger han.
- Dertil kommer, at det vil få stor betydning for, hvor mange der lader sig organisere i en fagforening. Vi har - her i 3F - i de sidste par år set en kraftig stigning i antallet af unge under 25 år, der kun melder sig ind som forbundsmedlemmer, fortæller Mattias Tesfaye.
- De vælger altså a-kassen fra. Det er en tydelig konsekvens af regeringens politik, hvor dagpengeretten for disse unge er blevet en parodi.

Rammer bredt
På spørgsmålet om hvorvidt det først og fremmest er de unge, der ikke er så bogligt mindede, der bliver ramt af nedskæringerne, siger Mattias Tesfaye:
- Det ved jeg nu ikke. Jeg synes faktisk, at dette her rammer ungdommen rimeligt bredt, selvom afskaffelsen af 10. klasserne selvfølgelig er et meget præcist spark til de ikke-boglige.
- Den røde tråd i forslagene er, at den sociale arv vil blive forstærket. Det får pludselig meget stor betydning, hvem dine forældre er, forklarer han videre.
- For de der har nemmest ved at tackle alle de barrierer, der bliver stillet op nu fra regeringens side, er de unge, der har far og mors pengepung i ryggen, fastslår han.
- Det er jo helt klassisk, når man skærer ned på de universelle ydelser: Formelt set rammer det alle lige meget, høj som lav. Men i praksis er der fanden til forskel på, om far og mor har købt en lejlighed til dig inde i byen og kan spæde til SU`en, eller dine forældre er ufaglærte og uden de store muligheder for at træde til.
Tesfaye fortæller, at der traditionelt er en meget svagere organisering på erhvervsuddannelserne end på gymnasier og universiteter.
- Det hænger sammen med, at de unge på erhvervsuddannelserne kun er samlet på skolen i kort tid, så skal de tilbage til mester. Det er meget sværere at få stablet et elevråd på benene, og få det til at fungere. Derfor er det så utroligt vigtigt, at fagbevægelsen går ind og etablerer lærlingeklubber, så der kan komme lidt kontinuitet ind i arbejdet, siger han.
- Det bekræfter bare en gammel lærdom: At det er så pinedød nødvendigt, at vi får det hele organiseret i fredstid, så vi er klar, når det brænder på. Det er utroligt vigtigt, at der lokalt er folk, der har lært at organisere, der kan tage hold om mobiliseringen. Det gælder også ude på arbejdspladserne. Det er de lokale tillidsfolk, der er nøglen til at bygge en mobilisering op. Og det fortæller noget om, hvor hamrende vigtigt det er, at få de lokale tillidsmandsnetværk bygget op, fastslår han.

Frankrig inspirerer
På spørgsmålet om tingene kan udvikle sig som i Frankrig, siger Mattias Tesfaye:
- Jeg tror, at vi alle er stærkt inspireret af det, der er sket i Frankrig. Men samtidig skal vi være helt klar over, at det ikke bare kan kopieres i Danmark. Det politiske miljø er helt anderledes her, og det skal bygges op med udgangspunkt i betingelserne her i landet.
Ifølge 3F-konsulenten er der to ting, der er afgørende for mulighederne for at bygge en protestbevægelse, der kan udvikle sig videre frem.
- Det afhænger helt af, hvad 17.maj-demonstrationerne giver af afsæt videre frem. Bliver det 'en pæn ungdomsdemonstration' eller bliver det virkelig en bred massedemonstration, en folkelig bevægelse mod velfærdsforringelser? Det er jokeren i forhold til det videre forløb, fastslår han.
- For det andet er det vigtigt, hvorvidt der bliver indgået forlig om velfærdsangrebene, og hvorvidt Socialdemokraterne er med i forliget. Hvis de hopper af et forlig, vil der blive givet mere luft i fagbevægelsen til protester og mobilisering, forudser Mattias Tesfaye.
Han tør slet ikke spå om, hvad der rent organisatorisk skal sættes i værk efter 17.maj-demonstrationerne.
- Det afgørende er det politiske grundlag, som demonstrationerne er bygget op på. Det er dette grundlag, vi skal forsvare og gå videre på. Vi vil ikke acceptere, at politikerne begynder at pille ved SU, dagpenge og efterløn. Og så er den ikke længere, slutter han.