Mobiliseringen står og falder med, at der er lokale tillidsfolk, der kan give den reelle information om nedskæringerne

Et af de arbejdspladser, hvor der er blevet mobiliseret aktivt til demonstrationerne i dag, er på Danfoss i Silkeborg.
- Vi var allerede fra starten af maj rundt på fabrikken og snakke med alle vores arbejdskammerater om indholdet i VC-regeringens udspil, fortæller Carsten Ulsøe, der er fællestillidsmand på Danfoss i Silkeborg til Arbejderen.
- Og her op til 17.maj har vi så været rundt igen for at snakke med folk om at deltage i demonstrationerne. Det har været helt markant, at folk ikke kender til de nedskæringer, der er i Foghs udspil. De har læst aviser og set tv-aviser, hørt på politikere, men ingen steder har de fået at vide, hvad det egentlig drejer sig om, fastslår han.
- Når vi så kommer til at snakke om det mere konkret, og de ser, hvad der egentlig ligger, begynder utilfredsheden at vokse.
Carsten Ulsøe er ikke i tvivl om, at Fogh-regeringen har en langsigtet plan for at gøre op med velfærdssamfundet.
- Man må lade den her regering, at den er hamrende dygtig til at sende nogle budskaber ud, og så gøre noget helt andet end det, de siger. Det er meget svært for folk at gennemskue, og derfor står og falder det med, at der lokalt er folk, der kan give den reelle information. Så først går der hul på bylden, siger han.
Mange fra Danfoss har taget turen til Århus i dag. 3F, Metal og FOA i Silkeborg har stillet gratis busser til rådighed for alle, der vil med til demonstrationen.
- For mig at se går de efter at svække fagbevægelsen og hele det sammenhold, som er bygget op over årtier, lyder det fra Carsten Ulsøe.

Salami
- Men det sker ikke i en ærlig kamp. Det sker ved den berømte salamimetode. Som vi ser det med efterlønnen: Til sidst er den så ringe, at ingen vil bruge den. Og så kan politikerne tage det sidste træk og afskaffe den. Det er nøjagtig den samme metode, der bliver brugt i forhold til dagpengesystemet, siger Carsten Ulsøe.
- Jeg synes, der var nogle erhvervsfolk, der skulle se at vågne op og komme ud af busken nu, og melde sig i protesterne. Hvis dagpengesystemet bliver ødelagt, så er det da klart, at vi ved næste overenskomstforhandling stiller med krav om rigtig lange opsigelsesvarsler. Er de mon klar til at godtage det, lyder det skarpt fra Carsten Ulsøe.
Fogh rejser rundt i EU og er så stolt af sin flexicurity-model. Men den model står og falder jo med, at dagpengesystemet udgør et godt sikkerhedsnet under de arbejdsløse, fastslår han.
Hvad skal der til, for at udvikle en bred bevægelse, der kan få disse her nedskæringer af bordet?
- Vi kan ikke gøre andet, end det vi gør lige nu, svarer Carsten Ulsøe.
- Informere, diskutere, mobilisere. Jeg ved godt, at der er nogle, der snakker om 24 timers generalstrejke. Men den køber jeg altså ikke. Det nytter ikke noget, at Tordenskjolds soldater farer ud over stepperne. Vi skal gøre tingene sammen med vores arbejdskammerater. Vi skal udvikle modstanden fra det punkt, fastslår den midtjyske tillidsmand.

Mudret politisk landskab
- Vi lever ikke i 80`erne, hvor folk havde på rygmarven, at der skulle protesteres over en Schlüter. I dag er det politiske landskab totalt mudret til. Folk stemmer på alt muligt herude. Det nytter ikke noget at tale til en rygmarvsrefleks fra 80`erne. Vi skal diskutere indhold, konkret, fastslår han
- Og vi skal forklare, at når det sociale sikkerhedssystem bliver afmonteret, kan det ramme os alle.
Også alle dem der tror, at de aldrig selv ville blive arbejdsløse eller ramt af nogen sygdom.
Som et eksempel på hvad der kan få folk til at reagere, nævner Carsten Ulsøe de mange arbejdsskader, der er en følge af det såkaldte lean-system, som indføres overalt i industrien i øjeblikket.
- Her på Danfoss bøvler vi også med 'lean'. Og helt konkret betyder det, at vi får en markant stigning i antallet af folk med arbejdsskader, slidskader og langtidssygemeldinger, fortæller han.
- Og pludselig kan folk se, hvordan man efter sådan en arbejdsskade kan blive sendt ud på en kæmpe nedtur, fordi de systemer, der skulle hjælpe en tilbage til arbejdsmarkedet, er skåret væk. Så bliver konsekvenserne af nedskæringspolitikken pludselig synlig. Og så kommer forargelsen.