Skattelettelser til de rige:
* Siden 2001 er der ifølge vismændene sket en halvering af boligbeskatningen, som følge af skattestoppet.
Årlig gevinst til boligejerne: mindst 20 milliarder kroner.
* Endnu mere lempelig beskatning af aktiegevinster.
*A. P. Møller-Mærsk er sikret en fast overprofit på olien fra Nordsøen i de næste 40 år, uden yderligere beskatning.
Nedskæringer i kontanthjælpen:
* Det såkaldte 'Flere i arbejde'- forlig fra 2002 indfører et loft over kontanthjælpen, der betyder, at en familie på kontanthjælp kan miste op til 2700 kroner netto pr. måned.
* Særlig lav starthjælp til flygtninge og indvandrere, vedtaget i 2002. Starthjælpen udgør to tredjedele af den normale kontanthjælp.
* Særligt lave ungdomsydelse for unge under 25 år: unge, der ikke er i gang med en uddannelse, vil enten helt miste deres kontanthjælp eller få den kraftig beskåret.
* Fra 1.marts i år skal kontanthjælpsmodtagere dokumentere 150 timers arbejde i løbet af et år. Ellers mistes bistandshjælpen. For ægtepar hvor begge er på kontanthjælp, vil den ene miste sin ydelse.
Det betyder, at en familie med to børn skal leve for godt 11.000 kroner om måneden før skat. 75 procent af de familier der rammes er flygtninge og indvandrere.
Angreb på fagbevægelsen:
* Foråret 2002: Deltidsloven vedtages. Den bryder de begrænsninger på arbejdstiden, som fagbevægelsen havde tilkæmpet sig via overenskomsterne. Loven betyder, at folk kan tvinges på deltidsarbejde.
*Foråret 2006: Lov der forbyder eksklusivaftaler, og som gør overenskomster, der indeholder eksklusivaftaler, ulovlige, ligesom den også forbyder aftaler, hvor der er fortrinsbestemmelser. Det bliver altså ulovligt at have en hensigtserklæring om, at der fortrinsvis skal beskæftiges medlemmer fra en bestemt fagforening.
*Nedsættelse af erstatning til folk der rammes af arbejdsskader på jobbet.
Den offentlige sektor på skrump:
*Omfattende privatiseringer indenfor statsbaner, elforsyning og posten, herunder favorisering af private selskaber, som det skete med Arriva, der vandt licitation, selvom DSB var billigere.
* Omfattende indskrænkninger i den offentlige sektor. Således er antallet af offentlige ansatte faldet med 7000 personer i de første tre år af VC-regeringens levetid.
* Februar i år: nyt lovforslag om, at private firmaer skal eje mindst 25 procent af de nyoprettede kommunalt ejede selskaber.
Centralisering af magten og berufsverbot:
* Regeringen har givet sig selv omfattende redskaber til centralisering af magten og detailstyring af kommunerne. Især de såkaldte ministerbeføjelser giver ministeren ret til at gribe direkte ind, uden at det skal godkendes i Folketinget.
* Kampen mod råd og nævn, de såkaldte smagsdommere, viste sig at være det mest omfattende eksempel på berufsverbot i Danmark i nyere tid. I stedet blev der nedsat nye råd, der var nøje sammensat efter VC-regeringens smag.
Erhversliv får frie hænder:
* På en lang række områder er kontrollen med erhvervslivet sat ud af kraft. Et aktuelt eksempel er fødevarekontrollen, hvor fødevarevirksomhederne skal kontrollere sig selv.
* Samme princip er gennemført indenfor arbejdsmiljø, hvor regeringen nu også vil gøre virksomheder straffri i en række arbejdsmiljøsager.
Med hjælp fra Bjørn Lomborgs særlige 'Institut for Miljøvurdering' er der taget et opgør med de strenge miljøkrav, der kunne stå i vejen for virksomhedernes indtjening.
* Også på skatteområdet er der gennemført omfattende liberaliseringer, blandt andet i forhold til revisionspligten.
Uddannelsessystem:
* Omlægning af uddannelsessystemet så det bliver erhvervslivet, der styrer skoler og institutioner, og ikke elever og ansatte.
Indvandrerpolitik:
* Stramninger i flygtninges mulighed for opholdstilladelse, samt retten til familiesammenføring, mens indvandrere, der er velegnet som arbejdskraft, skal sluses ind via særlig pointsystem.
Udenrigspolitik:
* Danmark er blevet en krigsførende nation, gennem deltagelse i USA`s ulovlige besættelse af Irak.
* Skåret ulandsbistanden ned, og omlagt den, så den i højere grad tjener erhvervslivets interesser.
Terrorlovgivning:
Terrorpakke I fra 2002: overvågning og styrkelse af efterretningstjenestens beføjelser. Støtte til befrielseskampe i 3. lande bliver kriminaliseret.
* Lovgivningen bliver nu yderligere skærpet med terrorpakke II, der også piller ved selve retssikkerheden.
Ulighed:
I Danmark lever 900.000 'helårspersoner' på overførselsindkomster.
Der var i 2003 i alt 238.000 mennesker i Danmark, der lever under EU`s officielle fattigdomsgrænse. Heraf er de 90.000 børn.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278