Eleverne på Det frie Gymnasium og Københavns Tekniske Skole lå på knæ, stod på stole og hang på stiger for at gøre bannerne klar til den store demonstration
Kun en døv og farveblind ville måske være i tvivl.
For alle andre, der mødte gymnasieeleverne fra Det frie Gymnasium i København på vej til demonstration i går, stod budskabet klokkeklart:
'Rødt kort til regeringen', stod der på det kæmpe banner, som der skal mindst seks gymnasieelever til at holde udstrakt. Og de unge mener det: Inspireret af Champions League-finalen i fodbold samme aften er der købt fløjter i massevis, bolde og malet en masse røde kort med budskaber til Fogh og Co.
- Vi vil ikke spille regeringens spil, siger en af de unge, der har travlt med at ryste grafittidåsen, så den igen er klar til de skarpe paroler.
Ikke generationskamp
De 600 gymnasieelever nedlagde undervisningen klokken tolv. Allerede i frokostpausen diskuteres på livet løs hvad der skal stå på gymnasiets bannere. Men det varer ikke længe, før madpakker og bordfodbold-kampe er byttet ud med banner- og paroleværksted.
- Anders Fogh forsøger at gøre spørgsmålet om velfærden til en kamp mellem generationer. Men velfærd er ikke kun for bestemte grupper, men noget vi alle skal nyde godt af. I dag viser vi, at arbejdere, lærlinge, arbejdsløse, studerende og indvandrere kæmper den samme kamp, fastslår den 17-årige 1. g`er Anton Schäd overfor Arbejderen.
Mangel på respekt
- Vi bliver jo også ældre en dag og vil have ret til at trække os tilbage fra arbejdsmarkedet og få efterløn, supplerer Katinka Schyberg, 17-årig 2.g`er, og fortsætter:
- Vi demonstrerer for at sende et signal til regeringen. Men de brede demonstrationer viser også, at vi har dannet lokale netværk på tværs af generationer, fagforeninger, organisationer og politiske partier. Det skal fortsætte. Både Fogh og Jelved har jo meldt ud, at de ikke vil lytte til demonstranterne.
Dét budskab vækker harme blandt en gruppe piger fra 8. a på Det frie Gymnasiums folkeskole.
- Det er totalt mangel på respekt over for almindelige mennesker. Hvis politikerne ikke lytter, må vi lave noget mere larm, mener Melissa Shaw på 14 år.
Veninden Astrid Vorre på 14 år skal også med til demonstration:
- Vi har ikke været til eksamen endnu. Men vi arbejder meget i grupper. Det er en god måde at bruge hinanden viden på. Og så lærer vi, at man ikke altid kan få sin vilje igennem. Vi er nødt til at gå på kompromis og argumentere for vores synspunkter.
Malingen på bannerne og de røde kort er næppe tør, før Det frie Gymnasium drager afsted for at mødes med to andre gymnasier og følges i fælles demonstration til Kongens Nytorv og videre til Christiansborg.
Udnyt alliancerne
Arbejderen tager cyklen videre til Teknisk Skole i København. Øverst oppe på 4. sal ligger eleverne på knæ omgivet af maling, pensler og bannerstof.
- Regeringen håber på, at dagens demonstration kun bliver kulminationen på protesterne. Det er vigtigt, at vi bruger dagen til at få endnu flere folk med og tænker over, hvordan vi kan udvikle den brede alliance, vi har dannet, opfordrer Rune Pedersen på 22 år, der er i gang med at tage et kursus om farver.
- Politikerne er nogle stædige bæster, der allerede har meldt ud, at de ikke vil bøje sig for demonstrationerne. Den udmelding kommer ikke bag på mig: Hvis politikerne først begynder at lytte til almindelige mennesker, så finder de ud af, at de er i gang med at opstille nogle helt forkerte løsninger. Derfor er det vigtigt, at vi gør os klart, at kampen ikke slutter med dagens demonstrationer. Nu har vi jo lavet bannerne, så kan vi ligeså godt fortsætte kampen, indtil kravene er gennemført, fortsætter Rune Pedersen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278