Reaktionær og agressiv imperialisme i udenrigspolitikken, giver opblussen af reaktionære kræfter indadtil. Det mener irakeren Omar Dhahir

Et møde med Omar Dhahir er et møde med en politisk flygtning, der er overordentlig velintegreret i det danske samfund.
Dhahir underviser på Århus Universitet, og er selv aktiv i den danske fredsbevægelse, i 'Komiteen For et frit Irak', og i det politiske liv i det hele taget.
Men frem for alt er det et møde med en glødende anti-imperialist, der med stor præcision sætter aktuelle begivenheder ind i en international sammenhæng.
Arbejderen møder Omar Dhahir mens Muhammed-krisen er på sit højeste. En krise, som i høj grad bunder i det faktum, at Danmark er blevet en imperialistisk høg, der står last og brast med USA - i Irak og i den såkaldte terrorkrig.
Et faktum, som ifølge Omar Dhahir er helt afgørende for at forstå de reaktioner, der kom på de forhånende Muhammed-tegninger i den arabiske verden. Men også for at forstå danskernes reaktioner på Muhammed-krisen.
- Det er ligesom en hel kæde af begivenheder, der trækker i den forkerte retning. Hvordan hænger det sammen, at vi bliver fornærmede, når de brænder vores flag af; men vi synes, det er helt i orden, at viforhåner deres symboler? Hvad er det for en mentalitet, spørger Dhahir, som indledning til vores samtale.
- De store massebevægelser , som er udløst i de arabiske lande, som resultat af Muhammed-forhånelserne er i sit udgangspunkt en klar anti-imperialistisk bevægelse, fastslår han derefter.
- Men det er der mange danskere, selv mange progressive, der ikke gennemskuer.
På spørgsmålet om, hvorfor der udvikler sig en så forvirret og reaktionær situation i Danmark, kommer svaret prompte:
- Reaktionær og agressiv imperialisme udadtil giver opblussen af reaktionære kræfter indadtil. Når et imperialistisk land går ud i den slags agressive overgreb på andre lande, som det er sket i Irak, så spreder ondskaben og det rådne sig også ind i landet selv. Det lægger et stærkt ideologisk pres og påvirker befolkningens tankegang i reaktionær retning, påpeger han.

Ingen klinisk operation
- Det har vi set mange gange før, gennem historien. Og det bliver stadig mere udtalt, fortsætter Dhahir.
- I vores globaliserede verden kan man ikke lave et imperialistisk angreb på et andet land som en klinisk operation, der ikke har nogle konsekvenser indadtil. Det vil sprede sig indadtil - næsten som fugleinfluenza, siger han og smiler skævt.
- Jeg vil give dig et eksempel. Der er ikke noget modsætningsforhold mellem de latinamerikanske lande og Mellemøsten, vel? Nej, modsætningerne er mellem de agressive imperialistiske lande i verden med USA i spidsen, og så Mellemøsten.
Omar Dhahir mener, at det også gennemsyrer hele det politiske klima internt i landene, når et land begiver sig ud i en imperialistisk krig
- I de latinamerikanske lande kommer de progressive og socialistiske kræfter nu til magten i land efter land. Men her i Europa og USA er det de mest ekstreme kræfter på højrefløjen, der tager over, fastslår han.
Omar Dhahir taler om, at der er en dyb politisk krise i USA og de europæiske lande, herunder i Danmark:
- Vi har en folkevalgt forsamling og en grundlov. Og alligevel kan det lade sig gøre, at vi er en del af en ulovlig besættelsesmagt. Alligevel kan det lade sig gøre, at vi nu er ved at kaste os ud i en religionskrig. Det der sker er en afdemokratisering af samfundene i den vestlige del af verden, siger han.
Ifølge Omar er det lykkedes imperialisterne at gennemføre de omfattende angreb på de demokratiske rettigheder og alligevel få befolkningerne til at fokusere på de fattige arabiske befokninger som hovedfjenden.
- I Europa er der spredt en enorm forvirring: hvem er fjenden? er det imperialismen eller er det de fattige muslimer? Det opfatter jeg som et klart tegn på, at der er en alvorlig politisk krise, som kan udvikle sig i en meget alvorlig retning, fastslår han.

Venstrefløj må gøre sig fri
Omar Dhahir nøjes dog ikke med at beskrive den meget reaktionære situation, der har udviklet sig i Danmark, i skyggen af Muhammed-krisen. Han har også en klar mening om, hvad der kan ændre tingene.
- Det er en udvikling, der kan vendes. Hvis vel at mærke venstrefløjen vågner op og lever op til sine oprindelige principper. Venstrefløjen må samle sig på et et klart anti-imperialistisk platform, afvise af være med i nogen form for værdikamp eller religionskrig, og i stedet give en uforbeholden støtte til de kræfter, der kæmper mod imperialismen. Det er der brug for. Men det kniber, siger han.
- Jeg var fornylig til et debatmøde, hvor der deltog en del folk fra Enhedslisten. Og de taler jo også værdikamp. De vil heller ikke støtte den irakiske modstandskamp. Men jeg må spørge: vil vi kun støtte modstandsbevægelser rundt om i verden, der ligner os selv? Hvad er det for en herrementalitet, lyder det iskoldt fra Omar Dhahir.
- Så længe , der er så stor forvirring, og man ikke kan skille tingene ad, kan venstrefløjen aldrig komme i offensiven, og begynde at trække udviklingen den anden vej. Det kræver en klar politisk platform, påpeger han.
- Hvis vi nu i stedet for sagde: Vi er sammen med alle de undertrykte og de fattige i hele verden, hvad enten det er de latinamerikanske arbejdere, eller de fattige muslimske arbejdere, så ville vi stå godt, siger han og fortsætter med en bidende ironi:
- Men nej, vi tager forbehold, for 'vi har jo vores værdier'.
Omar Dhahir giver en indtrængende opfordring til de progressive bevægelser og partier i Danmark om nu at krænge sig ud af den omklamring og påvirkning, som den imperialistiske besættelse af Irak lægger på vores tankegang.

Frygt for Iran-krig
Og det betyder konkret at give en uforbeholden støtte til den irakiske modstandsbevægelse, som lige nu kæmper for at smide verdens største militærmagt ud af landet.
- Det er helt afgørende, at vi nu for alvor tager kampen op her i Danmark, for at få trukket de danske soldater hjem, siger Dhahir.
Samtidig må den anti-imperialistiske bevægelse i Danmark tage kampen op mod et kommende militærangreb på Iran, mener han:
- Lige nu forbereder amerkanerne og vestmagterne deres befolkninger på et angreb. Vi får den sædvanlige historie om, at Iran kan producere atomvåben. Men det kan da ikke passe, at vi hopper på den igen: USA er selv verden største atommagt. USA har selv tilladt, at Israel er rustet til tænderne med atomvåben, fortsætter han.
- Og nu skal vi så gå i krig mod Iran, fordi de insisterer på at producere atomkraft. Hvordan kan vi tillade dette hykleri?
- Vi må gå på gaderne og sige: Vi vil ikke finde os i, at 70 millioner iranere, almindelige arbejdere og deres familier skal lemlæstes af atomvåbenangreb. Og så er det sagen underordnet, at de har en religiøs aytollah som regeringsleder, fastslår Omar Dhahir.
Han er ikke bange for at sige, at den meget sorte og reaktionære situation, som eksiterer lige nu i Europa og Danmark, kan udvikle sig parallelt med det, der skete i 30'erne. Ligesom de nykonservative vinder frem i USA.
- Hvis vi ikke får den her udvikling stoppet nu, så bliver det Iran næste gang. Så bliver det Nigeria, som også har store oliereserver, Libyen. Der er en hel stribe. Og så har vi en 3. verdenskrig, påpeger han.
- Derfor skal der handles lige nu.

Om Omar Dhahir:
*Født i Irak i 1951, i en lille by nord for Bagdad.
*I 1974 fik han en bachelorgrad i engelsk og russisk i Bagdad.
*I 1981 flygtede han sammen med sin kone og datter fra Irak til Damaskus. I 1985 flygtede familien til Danmark.
*Har i mange år arbejdet som tolk, og undervist i tolkning på Handelshøjskolen i København, ligesom han har lavet PHD-afhandling om kommunikationsproblemer mellem danskere og arabisktalende flygtninge.
* Er i Danmark uddannet som cand.negot. I dag arbejder han på Århus Universitet på Institut for religionsvidenskab.
* Dhahir er forfatter til bøgerne 'Hjemme igen' og 'Nutidens paradis'.