Den sociale ulighed slår igennem i forhold til levealderen. FOA opfordrer, på baggrund af nye tal, S til at holde sig fra forringelser af efterlønnen

Vi lever generelt længere, men det er de højtuddannede, der lever længst.
Det viser undersøgelsen 'Sociale forskelle i udviklingen i danskernes dødelighed', som i går blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger.
Undersøgelsen omfatter personer i alderen 30-74 år og dækker perioden 1995-1999. Den viser, at gruppen af lavtuddannede kvinder har haft den mindste fremgang i levealder, mens mænd med et mellem eller højt uddannelsesniveau har haft det største fald i dødeligheden.
- Stort set alle har henvist til, at vi lever længere som baggrund for de mange forslag om højere tilbagetrækningsalder og højere efterlønsalder. Men den gruppe, der i dag gør flittigst brug af efterlønsordningen - nemlig de ufaglærte kvinder - lever ifølge den nye undersøgelse stort set ikke i længere tid. Man straffer en enkelt gruppe med meget voldsomme velfærdsforringelser ved at hæve efterlønsalderen, fordi andre, der i forvejen lever godt, nu også lever længere, konstaterer Dennis Kristensen, formand for FOA.
Siden midten af 90`erne har danskerne i gennemsnit levet længere år for år. Men den nye undersøgelse kortlægger, hvilke grupper der lever længere, og hvad de forskellige grupper dør af. Undersøgelsen dokumenterer en meget stor social ulighed, hvor de højest uddannede lever længst. De lavtuddannedes dødsrate stiger endda svagt, når man måler på visse typer af dødsårsager.
- Det betyder, at hvis alle skal have samme efterlønsalder, så vil de lavtuddannede, og især kvinderne, få færrest år at nyde deres otium i, siger Knud Juel til Arbejderen.
Han har dødelighed som et af sine forskningsområder på Statens Institut for Folkesundhed, som har lavet undersøgelsen.
FOA vil nu henvende sig til Folketinget med ønsket om at få iværksat en forlængelse af undersøgelsen frem til 2006.
- En ordentlig lovgivning uden sjusk kræver et oplyst beslutningsgrundlag. Det vil være forstemmende, hvis velfærdsreformer og efterlønsstramninger skal vedtages på myter og politiske forventning - og ikke på fakta, mener Dennis Kristensen.
Han foreslår konkret, at udspillene fra regeringen om en efterlønsalder på 63 år og fra Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne på 62 år lægges på hylden.
Arbejderen forsøgte forgæves hele dagen i går at få en kommentar fra én af Socialdemokraternes 'velfærdsforhandlere'.

Fakta om undersøgelsen
Rapportens opdeling i tre
uddannelsesniveauer:
Lavtuddannet: højst ti års skolegang evt. suppleret med basisår på efg eller HG.
Mellemniveauet: studenter- eller hf-eksamen eller en faglig uddannelse.
Højtuddannet: kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.