17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fogh bange for retssag

Fogh bange for retssag

Onsdag, 24. maj, 2006, 00:00:00

Statsministeren kæmper for at undgå grundlovssag om Irak-krigen. I værste fald vil der først komme en dom i 2012

Statsminister Anders Fogh Rasmussen er bestemt ikke begejstret ved udsigten til en grundlovssag om Irak-krigen. Han kæmper for, at der slet ikke bliver nogen sag ved blandt andet at påstå, at de 24 danske borgere i Grundlovskomitéen ikke har ret til at sagsøge ham.
- Statsministeren er bange, fordi han har en dårlig sag. Derfor vil han gøre alt for at forhindre, at den overhovedet får lov at komme for. Men hvis vi lever i et retssamfund, er det borgernes ret til at få undersøgt, om grundloven er brudt, siger formand for Grundlovskomitéen, Kai Lemberg, til Arbejderen.
I oktober sidste år anlagde 24 danske statsborgere sag ved Østre Landsret, for at få afprøvet om grundloven blev brudt, da 61 folketingsmedlemmer besluttede at sende Danmark i krig mod Irak uden FN-mandat.
I november blev sagen udvidet, da forældrene til den dræbte danske soldat Bjarke Kirkmand gik med i grundlovskomitéen for at støtte op om retssagen.
Fogh har allerede forsinket retssagen med flere måneder. Fortsætter han med at forsøge at hindre en retssag, vil det tage to til tre år ved Østre Landsret og Højesteret for at få klarlagt, om Grundlovskomitéen i det hele taget har ret til at sagsøge statsministeren, påpeger Kai Lemberg.
Derefter kan Østre Landsret starte forfra, med selve spørgsmålet om hvorvidt grundloven blev brudt, da et lille flertal i Folketinget sendte Danmark i krig. Derfor kan resultatet være, at der først kommer en afgørelse i 2012.
Grundlovskomitéen præsenterede i går statsministerens svar til sagen og komiteens replik til denne. Fogh henholder sig til, at der var et flertal i Folketinget bag beslutningen om at gå i krig. Derfor er der ikke noget at føre sag om.
Grundlovskomitéen henviser til, at der er en betydelig samfundsinteresse i at lade en domstol undersøge om grundloven er brudt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. maj. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:01

Indland