17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

OECD-pres for nedskæringer

OECD-pres for nedskæringer

Lørdag, 27. maj, 2006, 00:00:00

Dansk økonomi er den mest overophedede i EU, siger OECD. Og kræver hurtige indgreb overfor velfærd og sociale ydelser

Hvis ikke der snart gennemføres politiske reformer, der gør arbejdskraften i Danmark mere sulten, vil dansk økonomi ryge ind i mange års stagnation og lavvækst.
Sådan lyder moralen fra den internationale samarbejdsorganisation, OECD, der i tirsdags offentliggjorde en ny analyse af økonomien i Danmark.
Ifølge OECD er dansk økonomi nu mere overophedet - med mangel på arbejdskraft og deraf følgende lønpres - end andre lande i EU.
Og det vil angiveligt betyde, at Danmark allerede fra 2008 vil ryge ind i en økonomisk stagnation, med den laveste vækst blandt alle OECD`s 31 medlemmer.
OECD spår, at den økonomiske vækst vil komme ned på 1,1 procent, mod de nuværende 2,6 procent.
Den opsigtsvækkende forudsigelse fra OECD passer som fod i hose til at underbygge VC-regeringens varslede overgreb på dagpenge, kontanthjælp, SU og efterløn, der skal gøre danskerne så økonomisk trængte, at de accepterer også de mest lavtlønnede og dårlige job.
Og Jørgen Elmeskov, der er vicedirektør i OECD, lægger da heller ikke skjul på, at OECD ser de såkaldte velfærdsreformer som den medicin, der skal på bordet:
- Det er her, strukturreformer kommer ind, siger Jørgen Elmeskov til Børsen.
- Reformer, som øger konkurrencen i økonomien, stimulerer produktionen ved at øge produktiviteten. Velfærds- og arbejdsmarkedsreformer tenderer mod at styrke den potentielle produktion gennem øget beskæftigelse.
Jørgen Elmeskov er iøvrigt også medlem af VC-regeringens Velfærdskommission.
I sidste uge offentliggjorde Dansk Industri en prognose, der kommer med nøjagtig samme politiske anbefalinger som OECD.
Og i mandags var det så finansminister Thor Pedersens tur til at komme med samme morale i den halvårlige 'Økonomisk Redegørelse'.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. maj. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:57

Indland