17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Unge spænder ben for reform

Unge spænder ben for reform

Tirsdag, 30. maj, 2006, 00:00:00

Alle unge opfordres til at deltage i konference på mandag og få bolden fra 17. maj protesterne til at rulle videre. Og til at invitere andre unge med

Ungdommen har ikke tænkt sig at sætte sig i et hjørne med korslagte arme og afvente resultatet af de politiske forhandlinger om velfærdsreformer.
De ungdomsorganisationer, som er imod regeringens velfærdsforringelser, kalder sig Ung Velfærd og inviterer midt i en hektisk eksamenstid alle unge til konference for at diskutere nye initiativer mod udhuling af velfærden.
- Det er nu, vi skal vise, vi er aktive. Når først der er sat en underskrift på et forlig, bliver det svært at ændre. Så det er nu vi skal presse forhandlerne, mener Ida Risom.
Hun er formand for 3F Ungdom, der sammen med en stribe andre ungdomsorganisationer, står bag konferencen i Idrætsfabrikken i København den 5. juni. Konferencen fortsætter, hvor 17. maj protesterne slap, og kræver forringelserne af bordet.
- På konferencen skal vi have en diskussion om, hvordan vi kan fortsætte protesterne mod velfærdsforringelserne. Vi håber på, at det kan munde ud i vedtagelse af konkrete forslag til aktiviteter for på den måde at lægge pres på politikerne på Christiansborg, siger Uffe Lembo fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
'Vi kan stoppe politikernes velfærdsudsalg, men det kræver, at vi står sammen. Derfor mødes ungdommen 5.juni til kæmpe konference i København, og du skal med. På konferencen sætter vi de nye mål og giver den videre velfærdskamp retning...Politikerne skal vide, at hvis de skærer i velfærden, får de ungdommen i mod sig', kan man læse på den til lejligheden oprettede hjemmeside.
Der er mindre end en uge til konferencen løber af stablen. På hjemmesiden lyder der derfor også en kraftig opfordring til at hjælpe med at sprede kendskabet til konferencen enten ved at dele løbesedler ud, hænge opslag på opslagstavler eller sætte gang i sms-kæder.

Velfærdskonference mandag den 5. juni kl 12-18 i Idrætsfabrikken, Valdemarsgade 14, København. Tilmelding og yderligere oplysninger på www.5juni.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. maj. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:57

Indland