I dag vedtager Folketinget en lov, der forbyder rent kommunale selskaber til at løse kommunale serviceopgaver - der skal fremover indgå minimum 25 procent privat kapital

- Denne her lov kan kun ses som et rent ideologisk felttog mod de kommunale arbejdspladser. Det er ren liberalisme og socialhjælp til de private erhvervsliv.
De skarpe ord kommer fra Peter Jonassen, formand for 3F`s Kommunale Landsbrancheklub. Og de gælder et lovforslag om 'kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber.'
Lovforslaget, som i dag bliver endeligt vedtaget i Folketingssalen, pålægger landets kommuner og regioner at inddrage mindst 25 procent privat kapital, hvis de vil oprette et selskab til at løse serviceopgaver i kommunen eller regionen. Rent kommunale selskaber vil med andre ord blive forbudt.
Peter Jonassen mener, at det sagtens tåler en sammenligning med den tidligere premierminister Margareth Thatchers nyliberalistiske korstog i firserne.
- Hun indførte i første omgang en slags udfordringsret, og senere en tvungen privatisering. Dette her svarer til en tvungen privatisering, selv om den ikke er hundrede procent, siger Peter Jonassen til Arbejderen.
På sigt kan det dog sagtens resultere i en 100 procents privatisering, vurderer SF`s erhvervsordfører Poul Henrik Hedeboe.
- De 25 procent er lidt ligesom indgangen til en åleruse. Hvis den private kapitalandel på et tidspunkt kommer højere op, vil det være forbudt at sænke den igen. Det kan med andre ord kun gå én vej: Hen imod privatisering, forklarer Poul Henrik hedeboe til Arbejderen.
Selskaberne må også højst hente 25 procent af deres omsætning uden for det kommunale marked.
- Bliver et selskab så stor en succes, at der kommer større privat efterspørgsel efter dets serviceydelser, skal selskabet enten skade sig selv ved at sige nej til ordrer, eller også skal kommunen trække sig helt ud af selskabet. Hvis ikke, vil det blive tvangsopløst, forklarer Poul Henrik Hedeboe.
- Så landets kommuner og regioner skal virkelig tænke sig om, før de går ind på at danne et kommunalt selskab. Hvad nu hvis viser sig at det er en rigtig dårlig løsning med en privat aktør på området? Det har jeg spurgt om, men kun fået det svar, at der jo er mulighed for at give dispensation. Men med den nuværende økonomi- og erhvervsminister på posten, ved vi jo godt, at der ikke bare sådan bliver givet dispensation. Det bliver helt op til hans vurdering.
- Kommunerne mister fleksibilitet på det her. Og den nuværende model med fælleskommunale selskaber, som løser opgaver på tværs af kommunegrænserne, vil direkte blive forbudt, understreger SF`s erhvervsordfører.
Loven træder i kraft ved årsskiftet. Eksisterende kommunale og fælleskommunale selskaber kan ifølge loven videreføres efter de gamle regler - og dog:
- Der står også i loven, at den gamle lovs forskrifter kun forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter den nye lovs bestemmelser, siger Poul Henrik Hedeboe.