Flere med anden etnisk baggrund skal i arbejde. Løsningen er lavere løn og særregler for højtuddannede, mener regeringen. 3F advarer mod at opdele arbejdsstyrken i et A og et B-hold

Lige inden for slagteriets port står Hansen og skærer grise op til mindstelønnen. Lidt længere fremme står Hassan og laver præcis det samme arbejde. Hassan taler ikke perfekt dansk, så han får kun 3/4 af Hansens løn.
Det kan blive konsekvensen af et af de helt centrale elemkenter i regeringens såkaldte velfærdsudspil, som angiveligt skal sikre bedre integration.
Men det skaber ikke integration at behandle flygtninge og indvandrere som andenrangs-arbejdskraft på arbejdspladserne, advarer 3F.
- Den form for 'integration' er vi lodret imod. Det eneste resultat af indslusningslønnen er, at folk bliver fattigere. Vi risikerer at få en opsplitning af arbejdskraften i et A og et B-hold. Folk der hver dag står ved siden af hinanden og laver det samme arbejde, skal også have samme løn, fastslår Jane Korczak, næstformand i 3F.
- Ligeværdighed har altid været et bærende princip i de kollektive overenskomster. Det skal ikke være arbejdernes hudfarve, der afgør deres løn. Overenskomsten har altid været farveblind, og det skal den blive ved med. Vi har heller ikke anderledes løn- og arbejdsforhold for kvinder. Hvis vi først åbner op for en særlig lav indslusningsløn for indvandrere, vil det blive én lang tur ned ad rutchebanen. Hvem bliver de næste, der ikke har gjort sig fortjent til at få fuld løn? De rødhårede?, spørger Jane Korczak.

Øger sort arbejde
Hun har vendt forslaget om indslusningsløn med både Rådet for Etnisk Ligestilling og tillidsfolkene ude på arbejdspladserne.
- Vi risikerer, at mange er nødt til at tage sort arbejde, fordi de ikke kan leve af indslusningslønnen. Det er i hvertfald ikke med til at skabe mere integration, konstaterer Jane Korczak.
Regeringens mål er, at 25.000 flere indvandrere og efterkommere skal i arbejde. Regeringen er ikke i tvivl om, hvor ansvaret for den høje arbejdsløshed blandt denne gruppe ligger: 'Mange indvandrere har svært ved at få beskæftigelse til de gældende løn- og ansættelsesvilkår på grund af blandt andet svage kvalifikationer, begrænset kendskab til dansk arbejdspladskultur og sprogproblemer', fastslås det i regeringens velfærdsudspil.
Derfor skal skal virksomhederne kunne ansætte borgere med 'svage danskkundskaber til en løn, der er mindre end det almindelige startlønniveau på den pågældende virksomhed', lyder forslaget fra regeringen.

Rødt kort til green card
Helt anderledes toner lyder der fra regeringen til udlændinge med høje uddannelser. De skal tages imod med åbne arme og være med til at sikre Danmarks konkurrenceevne - og her nævnes hverken integrationseksamen eller test i danskhed med ét ord.
Efter USA-forbillede skal der indføres en såkaldt Green Card-ordning i Danmark, der skal gøre det let for udlændinge med høje uddannelser at komme til Danmark.
- Det er et usympatisk forslag, at hente en bestemt slags mennesker - dem med gode uddannelser - til Danmark. Der er ellers nok brug for deres evner derhjemme. Først sender vi al vores farlige affald til ulande og nu stjæler vi deres højtuddannede arbejdskraft. Vores udlændingepolitik er igang med at blive indrettet til én stor sorteringsmaskine. Det bliver et slags brug-og-smid væk system, hvor vi kun lader dem bo her så længe vi har brug for dem, fastslår Jane Korczak.
'Green Card' ordningen er et pointsystem, som giver udlændingen point efter hans/hendes kvalifikationer - som uddannelse, sprogfærdigheder, erfaring og alder.
Alt efter antal point kan udlændingen få opholdstilladelse i op til seks måneder, som skal bruges på at finde arbejde i Danmark. Udlændingen skal naturligvis være selvforsørgende i denne periode. Finder vedkommende ikke arbejde er det ud af landet. Finder udlændingen derimod arbejde kan opholdstilladelsen forlænges med tre år ad gangen.
Jane Korczak køber ikke arbejdsgivernes og regeringens argument om, at der er mangel på arbejdskraft herhjemme og derfor hårdt brug for arbejdskraft udefra.
- Lad os lige finde ud af, hvor stort problemet egentligt er. Der en tendens til, at erhverslivet råber 'flaskehals' så snart der mangler to elektrikere. I første omgang bør man finde ud af, hvor mange højtuddannede, der allerede findes i Danmark som ikke bruger deres uddannelse til noget. I min fagforening er organiseret mange taxachauffører som i virkeligheden har en høj uddannelse som ingeniør eller lærer. Jeg synes ikke det er rimeligt at hente arbejdskraft udefra, hvis der går uudnyttet arbejdskraft herhjemme.

60 procent falder ud
En vigtig brik i at sikre integrationen er at sikre de unge en uddannelse. I dag falder 60 procent af de unge med anden etnisk baggrund, som starter på en erhvervsuddannelse, ud igen. Nu vil regeringen have flere til at gennemføre deres uddannelse.
Men ser man bort fra overskrifterne, trækker de konkrete tiltag i den modsatte retning, advarer formanden for Erhvervsskolernes Elev-organisation (EEO), Rasmus Gudmansson.
- Regeringen sætter navn på nogle problemer, men gør intet for at løse dem. Tværtimod lægges der op til at gøre ondt værre på nogle områder, fastslår Rasmus Gudmansson og uddyber:
- Regeringen fjerner et af de redskaber - nemlig den særlige skolepraktik-ydelse - som erhvervsskolerne har brugt til at tiltrække de unge og dermed sikre integrationenen. Netop skolepraktikken samler mange unge op, som har lyst til at prøve kræfter med praktisk arbejde og måske ikke kan bo hos mor og far. Her får de økonomisk mulighed for at flytte hjemmefra og det tiltaler mange udsatte unge, konstaterer Rasmus Gudmansson.
Der er allerede sparet flere tusinde kroner per erhvervsskoleelev på få år. Der bliver flere og flere timer, hvor eleverne ikke har en lærer til at hjælpe dem.
- Regeringen lægger op til, at erhvervsskolerne skal samle på de udsatte unge. Det er især unge med anden etnisk baggrund. Hvis erhvervsskolerne fortsat skal spille en positiv rolle i forhold til integration og være gearet til unge med faglige og sociale problemer, kræver det store investeringer og ikke nedskæringer. Samtidig lægges der op til mere faglighed på erhvervsskolerne Det er fint nok med mere faglighed. Men hvis der ikke afsættes penge til at hjælpe de unge, som i forvejen har svært ved skolen, bliver resultatet blot at endnu flere vil droppe ud, advarer Rasmus Gudmansson.