Debatlyst og fremadrettede diskussioner prægede DKP/ML`s kongres i pinsen
Det var en fuldstændig enig kongres i DKP/ML, der i pinsen gav sin tilslutning til planen for en forening med Kommunistisk Samling i et nyt parti.
Kongressen bemyndigede samtidig landsledelsen til at tage de nødvendige skridt, for at fuldføre samlingen.
Den netop afholdte kongres er således efter alt at dømme den sidste ordinære kongres i DKP/ML, der bliver nedlagt i november, for at give plads for stiftelsen af det nye kommunistiske parti.
- Det har været en rigtig udbytterig kongres, med en god og livlig debat, siger Jørgen Petersen, der er formand for DKP/ML til Arbejderen.
- Diskussionerne har været fremadrettede. De har drejet sig om, hvordan det nye parti skal indrettes, og hvordan kommunisterne kan styrke sin indsats i klassekampen, fortæller han.
Der blev fra de delegerede udtrykt stor tilfredshed med, at der har været så grundig og demokratisk debat i partiet om principprogram og vedtægter for det nye parti.
- Diskussionerne har ikke blot sikret medlemsdemokratiet, men også givet et generelt politisk løft, sagde Helene Caprani fra DKP/ML i København.
Under hele kongressen deltog repræsentanter fra Kommunistisk Samling.
Kongressen besluttede også i enighed, at partiet vil arbejde for at styrke det konkrete samarbejde med KPiD og DKP.
Både DKP og KPiD, der deltog som gæster, gav i deres hilsner til kongressen, også udtryk for dette ønske: at samarbejdet mellem de kommunistiske partier i klassekampen bliver markant styrekt, på trods af uenighederne mellem partierne om samlingsprocessen.
Som repræsentant for Cubas Kommnunistiske Parti deltog Pedro Pablo Prada:
- Det cubanske parti og det cubanske folk er solidarisk med den danske arbejderklasse i dens kamp mod velfærdsforringelser, sagde Pedro Pablo Pradai sin hilsen til kongressen.
Kongressen valgt ny landsledelse og genvalgte Jørgen Petersen som formand, og Joan Ågot Pedersen som næstformand for partiet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278