Unge giver hinanden håndslag på, at skabe en bevægelse, der ikke bare skal få nedskæringerne af bordet - men også kæmpe langsigtet for at forbedre velfærden

Slagordene føg igennem luften mandag i Idrætsfabrikken midt i København. Regeringens velfærdsudspil fik en hård medfart. Men det var ikke kun vrede unge, der var stået tidligt op og brugte en fridag i skinnende solskin på at diskutere velfærd - det var også 300 unge, fulde af håb for fremtiden og vilje til at kæmpe for velfærd for alle.
- Vi er en bevægelse som skal formå, at arbejde efter et kortsigtet mål - nemlig at få taget de aktuelle forslag til nedskæringer af velfærden af bordet. Men vi skal også huske, at vi har et langsigtet mål: Nemlig at vi sammen skal skabe et bedre samfund, der udvider velfærden, fastslog Silas Ørting. Han var en af de unge, der havde fundet vej til workshoppen om, hvordan velfærdsbevægelsen kan udvikles ovenpå de flotte demonstrationer den 17. maj.
Der er nok af opgaver at tage fat på. Og ideerne er mange - lige fra at tage velfærdsdebatten med på Roskildefestival og åbne et debattelt - og efterlade et skilt med teksten 'Foghs velfærdsstat' den sidste dag, når festivalen er forvandlet til en stor mudderplads med faldefærdige telte, der kun hænger i et par pløkker.
Det er en broget rundkreds, der udgør workshoppen: 24 unge, heriblandt en militærnægter, en handelshøjskolestuderende, en kommende socialrådgiver, en elektrikerlærling og en håndfuld gymnasieelever. I midten står tre kander kaffe og en stabel plastikkrus.
- Vi er forskellige. Og sådan skal det være. Det er vigtigt, at vores aktiviteter afspejler bredden og mangfoldigheden i vores bevægelse. Selv synes jeg det er vigtigt, at vi undersøger hvilke nedskæringer på velfærden, der lægges op til i vores by og skyder bolden tilbage til regeringen. Vi skal synliggøre, at nedskæringer er et valg. Danmark er et rigt samfund og der er råd til velfærd, mener Line, der er pædagogstuderende.
Alle de gode ideer til aktioner samles nu i et idekatalog, som sendes ud til de lokale aktive.
LO`s næstformand, Tine Aurvig, var blandt talerne på konferencen.
- LO har accepteret, at når vi lever længere, kan det også være i orden at se på, om vi ikke kan gå senere på pension. Og vi vil også gerne være med til at drøfte, hvordan man kan få flere unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Husk ikke at lukke øjnene for de reelle udfordringer, vi står overfor. Det er jeres generation, der skal overtage det her samfund. Sæt jeres præg på det. Lad målet været at udvikle det og styrke det - ikke blot at bevare alting på samme måde som vi andre har bygget det op, lød LO-næstformandens opfordring til de unge.
Hendes tale fik det unge, arbejdsløse postbud, Peter Nielsen, på talerstolen.
- Jeg synes LO-næstformanden tilpasser sig regeringens præmis om, at der ikke er råd til velfærd, og at vi er nødt til at skære ned. Mange politikere er gode til at tale os efter munden, men når vores krav skal føres ud i livet, bøjer de af. Det viser bare, at vi kun kan stole på os selv. Det er vigtigt, at skaber rødder lokalt omkring de folk der er aktive og ikke omkring toppen i bevægelserne.
Da den sidste har haft ordet på talerstolen, fanger Arbejderen en glad formand for gymnasieeleverne, mens aktivister klapper stole sammen om ørene på ham.
- Nu kan vi fortsætte kampen på et fælles grundlag. Samtidig sender vi et klart signal om, at det ikke er nok at fjerne de værste tidsler i velfærdsudspillet: Hele udspillet skal tages af bordet og vendes på hovedet - velfærden skal udvides. Der er råd til det. Men det bliver et langt og sejt træk, fastslår Uffe Lembo, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.