Et flertal i folketinget vedtog fredag ny formålsparagraf for folkeskolen. Lovpakken indeholder også offentliggørelse af testresultater

Ændret formål og offentliggørelse af landsresultater af test.
Det er dele af den lovpakke om Folkeskolen, som et flertal i Folketinget, bestående af regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, vedtog i fredags.
- For mig er det ubegribeligt, at forligspartierne kan stemme det samme, når de eksempelvis i forhold til ændringerne af folkeskolens formålsparagraf tolker så forskelligt, som det er tilfældet, siger Thomas Krog fra SF til Arbejderen.
Han forklarer, at mens Dansk Folkeparti er yderst tilfreds med, at der med en ny formålsparagraf bliver lagt vægt på at styrke fagligheden i folkeskolen, så har Socialdemokraterne hele tiden hævdet, at der ikke bliver ændret ved indholdet.
Danmarks Lærerforening har undervejs i Folketingets behandling af lovforslaget forsøgt at trænge igennem til politikerne med sine synspunkter. Foreningen mener, at der er 'væsentlig forskel' på om folkeskolens formål som i dag er at 'fremme' elevernes kundskaber frem for, som der nu kommer til at stå, at 'give' eleverne kundskaber. Det er selve læringssystemet, man er inde og pille ved. Konsekvensen er, at folkeskolen sættes år tilbage og baserer undervisningen på et forældet og utidssvarende system.
- Efter vores opfattelse bliver det vanskeligere at give eleverne undervisning, der forbereder dem til fremtidens udfordringer, hedder det fra lærernes formand Anders Bondo Christensen.
Den nye folkeskolelov, der træder i kraft 1. august i år, indeholder også bestemmelser om de kvalitetsrapporter, kommunerne skal udarbejde om den enkelte skole baseret på skolens resultater i de nye nationale test. Formanden Anders Bondo Christensen forsøgte til det sidste at advare politikerne om konsekvenserne af de nationale test.
'Når vi advarer mod dette initiativ, skyldes det ikke, at vi ikke ønsker at stå ved de resultater, vi når, men al erfaring viser, at fokus på testresultater bevirker, at undervisningen i høj grad kommer til at dreje sg om det, som lærere og elever ved, de efterfølgende skal testes i', skrev han i et brev, som alle folketingets medlemmer modtog dagen før lovbehandlingen.
Thomas Krog frygter, at vi vil komme til at se samme udvikling som i England, hvor boligannoncer suppleres med oplysninger om skolernes testresultater.
- I værste fald vil det føre til, at folk, der har muligheden, søger til boligområder, hvor der er skoler med en høj score.
Han frygter på den baggrund, at der for alvor kan opstå sociale ghettoer i Danmark.
Ændringerne af folkeskolen blev vedtaget med 86 stemmer. Imod stemte 23 fra SF, Enhedslisten, Radikale og fire Socialdemokrater.