Boligselskabernes udspil om udligning af bidragene til Landsbyggefonden er en farlig glidebane, der vil føre til huslejestigninger, advarer Lejernes Landsorganisation

Et udspil om en husleje-udligning i den almene boligsektor fra Boligselskabernes Landsforening (BL) møder opbakning fra blandt andet SF og Enhedslisten. Det vil gøre den almene sektor mere retfærdig, lyder det herfra.
Et vigtigt element i udspillet er, at de almene boligforeningerrs indbetalinger til lejernes fælles fond, Landsbyggefonden, skal ske efter en model, hvor afdelinger med relativ lav husleje skal bidrage mere, mens bidraget skal sættes ned for boligforeninger med høj husleje.
Men Lejernes Landsorganisation (LLO) vender tommelfingeren nedad. Forslaget fra BL vil føre til huslejestigninger for mange lejere, og og åbner en bagdør for indførelse af markedsleje, advarer LLO.
LLO er helt enig i, at lejen skal sættes ned i dyrt alment boligbyggeri. Men det skal ikke ske på bekostning af de øvrige lejere, fastslår LLO.
Lejerorganisationen advarer også mod en anden, utilsigtet virkning af BL-udspillet: Den foreslåede udligning skal ske ved at regulere afdelingernes indbetalinger til Landsbyggefonden. Og det vil kræve en lejevurdering, som nødvendigvis også må omfatte de private udlejningsboliger. Det vil være logisk at forvente, at en sådan lejevurdering skal tage udgangspunkt i en lokal vurdering af markedslejen, vurderer LLO. Og det er her, LLO ser faren for, at at en sådan vurdering vil blive brugt til at sætte lejen gradvist op til markedslejen.
Ud over Landsbyggefonden indbetaler lejerne i en almen afdeling også til afdelingens lokale dispositionsfond. Lejerbidraget deles fifty-fifty mellem Landsbyggefonden og den lokale fond.
Efter de nuværende regler fortsætter afdelingerne med at indbetale til lejerfondene, når lånene til opførelsen af boligerne er betalt ud. Der indbetales typisk et beløb svarende til raten på det udbetalte lån, og det giver store forskel, alt efter vilkårene på tidspunktet for låneoptagelsen.
BL viser med eksempler fra konkrete boligafdelinger, at en lejer i en afdeling opført på langfristede lån i 50-erne vil bidrage med godt 1600 kroner til fondene fra 2012, når alle lån er færdigbetalt, komme til at bidrage med godt 1600 kroner om året til fonden. I et andet eksempel, fra en afdeling opført i 80`erne, vil hver lejers bidrag blive på næsten 30.000 kroner om året, når lånene er udbetalt i 2009.
Det er dette misforhold BL vil rette op på. Et helt grundlæggende krav er dog, at der samtidig sættes en effektiv stopper for tyveriet fra Landsbyggefonden. Her har partierne bag de senere års boligforlig hentet i alt otte milliarder kroner, hvad der har tømt fonden og gældsat den i en sådan grad, at gælden først er betalt ud i 2020.
Ved det seneste boligforlig blev regeringens planer om også at dræne de lokale dispositionsfonde kun lige akkurat afvist efter store lejer-protester. BL`s udspil skal også ses som et forsøg på at sætte en stopper for et yderligere dræn i såvel Landsbyggefonden som de lokale dispositionsfonde.