Arbejdsløse skal straffes mere. Men arbejdsgiverne bliver ikke pålagt noget ansvar

Stramninger af rådighedsreglerne over for de arbejdsløse er en af de ting, som diskuteres i regeringens velfærdsforhandlinger i øjeblikket. Men det får ikke flere i arbejde, ud over dem der skal administrere systemet så som Arbejdsformidlingen og a-kasserne.
Det siger gruppeleder i a-kassen i 3F Aalborg, Frank Larsen, til Arbejderen. Han mener heller ikke, at det egentlige formål med stramningerne er at få flere i arbejde.
- Regeringen vil gøre det så besværlig for de ledige, at nogle ledige måske af sig selv dropper ud og over på ægtefælleforsørgelse. Og regeringen håber på, at den kan gøre systemet så besværligt at administrere, at a-kasserne opgiver, og så har vi det enstrengede system. Det er strategien bag stramningerne, mener Frank Larsen.
Regeringen foreslår blandt andet, at arbejdsløse mindst en gang om ugen skal bekræfte, at de søger arbejde. Rådighedsvurdering af de arbejdsløse skal ske hver tredie måned, og sanktioner ved udeblivelse fra møder strammes.
- Det er meningsløst ekstra arbejde for den ledige. Jeg kunne forstå det, hvis den arbejdsløse ville få et job ud af det. For eksempel vil en ledig få en bøde på 7.000 kroner, hvis han glemmer at meddele Arbejdsformidlingen, at han er kommet i arbejde. Det er helt ude af proportioner. Hvorfor er det ikke arbejdsgiverens opgave at meddele, at vedkommende er kommet i arbejde.