Gennem tre årtier har Vestsahara været besat af Marokko. Alligevel indgår både EU og USA fortsat aftaler med Marokko om Vestsaharas mange naturressourcer

Allerede fra begyndelsen af Marokkos besættelse af Vestsahara har Marokko lavet aftaler med andre lande og virksomheder om det besatte lands mange ressourcer. Disse aftaler har hovedsageligt koncentreret sig om olie, gas og fisk. For EU har havene ud fra Vestsaharas kyst med store fiskeforekomster haft størst interesse.
I mange år var det Spanien der lavede aftaler med Marokko om retten til at fiske i Vestsaharas farvand. Med Spaniens optagelse i EU i 1986 blev disse aftaler overtaget af EU, så det i dag ikke kun er statsstøttede spanske fiskefartøjer, der fisker i farvandet ud for Vestsahara, men nu også i høj grad fartøjer fra andre EU-lande som Portugal og Italien.

Ny fireårig aftale
På trods af Vestsaharas internationale status som besat land, indgik EU igen i år en ny aftale med Marokko om fiskerettigheder. Aftalen er ikke alene særdeles uheldig, fordi den også inddrager kysten langs Vestsahara, den er også decideret ulovlig i følge international ret.
Selve aftalen med Marokko er indgået selvom EU-landene selv har stemt for de FN-resolutioner, der har kendt besættelsen af Vestsahara ulovlig og fastslået at beboerne i Vestsahara har ret til selv at bestemme deres skæbne.
- Det er uacceptabelt, at EU vil købe ret til at fiske i et land, hvis status er uafklaret. Dette er en direkte modarbejdelse af FN`s arbejde og viser, at EU sætter penge højere end fred, siger professor dr. jur. Ole Krarup, der er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Ole Krarup fortsætter:
- Hvis konflikten ender med at Marokko ikke får ret til Vestsahara, så vil eftertiden kunne slå fast, at EU købte fiskerirettigheder af en besættelsesmagt. Det vil være hæleri på højt plan og vil være en skamplet på Danmark, hvis ikke regeringen skifter holdning.

Overfiskning
Aftalen med Marokko er desuden ikke kun ulovlig, men også til stor skade for bestanden af fisk. Efter i årevis at have overfisket de europæiske farvande er EU-landene nu begyndt at søge andre græsgange. Ikke alene Marokko og Vestsahara er udset til at blive de ny fiskeområder for europæiske industrifiskere. Flere lande langs Afrikas vestkyst har gennem de seneste år lavet aftaler med EU om fiskerettigheder.
I følge flere ngo`er, herunder britiske OXFAM, virker det paradoksalt at EU sender bistandspenge til de afrikanske lande samtidig med at EU ikke lader afrikanerne fiske i fred for derefter selv at sælge deres fisk til det europæiske marked. Farvandene ud fra Afrikas kyst kan i følge organisationerne ende med at være lige så fattige på fisk som de europæiske have er i dag.
I første omgang er det vigtigste dog at verdens rige lande ikke indgår aftaler med besættelsesmagter. Sverige og Finland har protesteret over EU`s fiskeriaftale med Marokko. Som reaktion herpå har medlemmer af EU-parlamentet udtalt at fiskeriaftalen ikke må tages som udtryk for en anerkendelse af Marokkos besiddelse af Vestsahara og at den milliard kroner, som EU betaler også skal komme fiskere i Vestsahara til gode.

Støtte til marokkanere
Dette bliver dog tilbagevist af den nordamerikanske journalist og forfatter Toby Shelley der i artiklen 'Natural resourcecs and the Western Sahara' er gået bag om Vestsaharas mange naturressourcer.
- Historisk set har kun få saharuier levet af at være fiskere. Men de saharuiere, der i dag ønsker at blive fiskere, kan ikke leve af det, da de ikke har ordentlige fiskerbåde og ikke har mulighed for at få fiskelicens. De få fiskelicenser, der udstedes, går enten til marokkanere eller til store udenlandske fiskerivirksomheder. De steder, hvor der er brugt penge på at få fiskerisamfund op at stå, bliver saharuiere udelukket til fordel for marokkanske fiskere.
I artiklen går Toby Shelley også bag om Vestsaharas andre naturressourcer, så som olie, gas og fosfat, hvoraf de to førstnævnte gennem de senere år har været genstand for mange aftaler mellem Marokko og vestlige virksomheder. Specielt amerikanske virksomheder har haft interesser i området, men også det færøske Thor Offshore har i gennem en årrække haft interesser i området.

Olie
I maj måned i år trak det sidste olieselskab, der har haft aftaler med den marokkanske regering, sig dog ud af området. Selskabet Kerr-McGee valgte i følge den norske avis 'Klassekampen' at forlade landet efter at flere hundrede af selskabets aktionærer fra 30 forskellige lande var blevet informeret om Marokkos besættelse af Vestsahara og den brutale undertrykkelse af landets befolkning.
Denne information til aktionærerne resulterede blandt andet i at det norske 'Petroliumsfondet' trak sig ud af Kerr-McGee og at virksomheden blev sortlistet af europæiske aktieanalytikere. Kerr-McGees kapitulation i Vestsahara har i følge 'Klassekampen' paralyseret den marokkanske olieindustri i Vestsahara og selskaberne er blevet nødt til at forlade landet med halen mellem benene.
Samtidig har Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisario ført en kraftig offensiv på området. I januar i år valgte Polisario at udbyde landets eventuelle gas og olieforekomster i licitation. Invitationen gælder dog kun til landområder, der er kontrolleret af Polisario, og ikke havet ud for den besatte del af landet