Siden midten af 1980`erne har en 2720 kilometer lang mur delt Vestsahara. Muren er længere end den israelske apartheid mur og længere end muren der engang delte Berlin.

I årene 1980 til 1987 opførte Marokko muren, der i dag deler Vestsahara i to - en marokkansk besat del og en del der regeres af saharuierne, som folket i Vestsahara hedder. Marokkos begrundelse for opførelsen var at beskytte de marokkansk besatte områder af Vestsahara mod angreb af guerillasoldater fra Polisario Front. Muren blev bygget i flere etaper og udover den lange mur, der deler landet, består muren af flere mindre mure på tværs af landet.
Muren der skærer diagonalt gennem Vestsahara sikrer Marokko den mest frugtbare del af Vestsahara. Det er i dette område de store fosfat reserver er, og det er den del der grænser op til havet hvor nogle af verdens største fiskeforekomster findes. Endeligt er det også her der fornyligt er fundet olie.

Israelske råd
Muren blev bygget som følge af råd fra Ariel Sharon til Marokkos Kong Hassan den Anden og med økonomisk støtte fra Saudi Arabien. Begge lande står USA nær, og Marokko er et af de få lande i området, der har anerkendt staten Israel.
Skammens mur, som Polisario kalder den marokkansk opførte mur, er ikke bare længere end den tidligere Berlinmur og den israelske apartheidmur - den er også længere end den kinesiske mur. Muren er lavet af jord, sten og sand og yderligere forstærket med tusindvis af landminer og radarer. Derudover er der udstationeret omkring 160.000 soldater i området.
Muren bevirker at Marokko i dag kontrollere to tredjedele af Vestsahara og har resulteret i at tusindvis af familier i dag lever adskilt. Der er i dag kun ganske få saharuiere tilbage i den marokkansk besatte del af landet. Den resterende del af den saharuiske befolkning lever enten i flygtningelejre i Algeriet eller i den tilbageværende tredjedel af landet.