Hospitaler tvinges til at tænke i, hvordan de tjener flest penge, i stedet for at tænke i patienters ve og vel

I fremtiden skal de ansatte på landets sygehuse arbejde endnu mere på akkord end de allerede gør i dag.
Det har VC-regeringen besluttet sammen med Dansk Folkeparti. Og midlet er at øge den såkalde takststyring af hospitalerne dramatisk.
I dag skal takststyring minimum udgøre 20 procent af sygehusenes økonomiske bevilinger. I fremtiden skal dette tal øges til minimum 50 procent.
For nylig offentliggjorde en gruppe embedsmænd fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, samt Finansministeriet en rapport med forslag til, hvordan takststyringen skal øges.
'Sygehusene vil i de kommende år i stignde grad blive finansieret afhængig af deres præsterede aktiviteter. Fremfor at blive tildelt en samlet bevilling ved årets begyndelse kommer sygehusenes indtægter således i endnu højere grad end i dag til at afhænge af, hvor mange sundhedsydelser de faktisk leverer til borgerne ' hedder det i rapporten.
De anbefalinger, som der lægges op til i rapporten fra ministeriets embedsmænd er følgende:
* 'mere effektive økonomiske incitamenter' til hospitalerne og deres ansatte.
* mere fokus på omkostningsstrukturer og marginale takster for behandlinger.
* de mest effektive enheder i sygehusvæsenet skal belønnes.
* der skal være et større element af konkurrence mellem enhederne.
Anni Ankjær-Jensen, der er seniorprojektleder ved Dansk Institut for Sygehusvæsen er ikke begejstret for, at sygehusene i fremtiden skal endnu mere på akkord:
- Jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil påvirke den måde, der tages beslutninger på i sundhedsvæsenet, siger Anni Ankjær-Jensen til Arbejderen.
- Mine undersøgelser viser, at sålænge takststyring kun udgør en meget begrænset del af det økonomiske underlag, er det fortsat de faglige målsætninger, der styrer beslutningerne. Men bliver de økonomiske gulerødder og pisk store nok, så begynder man at indrette sin aktivitet efter, hvad der giver flest penge, forklarer hun.
- Og det kan gå ud over kvaliteten, for eksempel ved, at man sparer i behandlingen.
Hun henviser til konsekvenseren at at indføre frit sygehusvalg:
- Indførelsen af frit valg på sundhedsområdet - der satte rigtig mange penge på spil - har betydet, at nogle hospitaler begynder at tænke taktisk. De gør særlig meget ud af at holde på de patienter, som let kunne mistes til privathospitalerne. Det betyder, at de patienter, som ikke er så givtige for priathospitalerne bliver diskrimineret, også i det offentlige system, forklarer hun.
- Hele denne udvikling er en vigtig indikator for, at stærke økonomiske incitamenter påvirker de lægelige beslutinger, konkluderer Ankjær-Jensen.

Takststyring:
Takststyring vil sige, at hospitalerne får afregning fra staten efter antal behandlinger, de har gennemført.
For hver type behandling er der en prisliste, de såkaldte DRG-takster, som der afregnes efter.

Lave danske sundhedsudgifter:
Hver gang, der bevilges en milliard danske kroner ekstra til det danske sygehusvæsen, bliver der i gennemsnit bevilget to miliarder kroner ekstra i de andre OECD-lande.
Det viser en analyse, som Dansk Institut for Sundhedsvæsen har foretaget af sundhedsudgifterne i ialt 30 OECD-lande.
I perioden 1970-2002 stiger Danmarks sundhedsudgifter således kun med 1,9 procent pr. år.
Til sammenligning er vækstraten i de andre OECD-lande i gennemsnit på fire procent om året.

Finansiering af sygehuse:
Den endelige sygehusstruktur bliver først vedtaget endelig af regionerne, når disse er en realitet fra 1.januar 2007.
Men VC-regeringen har besluttet rammen for den fremtidige finansiering af sygehusvæsenet.
Således har de nye regioner ikke nogen selvstændig indtægt, i form af skatteopkrævning.
Pengene til sygehusene skal komme fra to kilder:
* 80 procent skal komme fra staten. Dels i form af et statsligt bloktilskud, dels som et statligt aktivitetsafhængigt tilskud, den såkaldte takststyring.
* 20 procent skal komme fra kommunerne, dels i form af et kommunlt grundbidrag, dels et kommunalt aktivitetsafhængig bidrag.
For eksempel vil det koste kommunerne 4000 kroner hver gang, de lader en patient indlægge på det regionale sygehus.