Skal gravide, og andre der bliver forsinkede, smides ud eller selv betale for deres uddannelse, spørger studerende og rektorer

Fremover skal universiteterne kun have penge for de studerende, der gennemfører uddannelsen indenfor den normerede tid plus et år. Sådan lyder et af kravene i velfærdsforliget, til hvordan universiteterne skal bidrage til at sikre fremtidens velfærdssamfund.
- Forliget lægger op til, at der fremover kan skæres i bevillingerne til universiteterne. Sker det frygter jeg, at regningen vil blive sendt videre til de studerende. Samtidig lægges op til, at universiteterne skal konkurrere indbyrdes. Derfor er der ikke råd til at uddanne elever gratis: Hvis en elev ikke er færdig indenfor normeret tid, er der kun to muligheder tilbage: Enten vil den studerende blive smidt ud, eller også må de selv betale for at blive færdige, siger uddannelsespolitisk ordfører Mads Svaneklink fra Danske Studerendes Fællesråd til Arbejderen.
Hvert år bliver mange unge forsinkede i deres uddannelse. Forslaget rammer socialt skævt: Især udsatte grupper, der har det fagligt svært, eller har været nødt til at arbejde ved siden af studierne, fordi de kommer fra et hjem uden de store økonomiske muligheder, bliver forsinkede. Men det kan også skyldes en depression eller en graviditet, fortæller Mads Svaneklink.
- Fokus vil blive på at få 'produceret' en masse studerende hurtigst muligt og ikke på hvilket produkt, der kommer ud i den anden ende. Det risikerer at gå ud over fagligheden. Der er stor forskel på, hvor hurtigt de studerende er færdige alt efter studieretning. Eksempelvis er ingeniørstudiet i Århus et af landets hurtigste, til gengæld halter de samfundsvidenskabelige studier efter. Der vil altså automatisk ske en omfordeling af penge imellem studierne, advarer Mads Svanelink.
Også imellem universiteterne skal der ske en omfordeling: Universiteter der ikke får unge hurtigt igennem, bliver straffet. Til gengæld skal universiteter, der spytter de unge ud til tiden, have 'en præmie', som finansieres ved de penge som er blevet taget fra de langsomme universiteter. Dog må der ikke opstå 'større omfordelinger' mellem universiteterne, lover politikerne bag velfærdsforliget.
- Det er en luftig formulering. Alle de økonomiske håndtag som regeringen skruer på, går jo netop i retning af omfordeling. Ord er taknemmelige. Og det bliver de universiteter, der gør noget ud af at sikre kvaliteten og få så mange studerende med som muligt, som vil blive straffet, siger formanden for Rektorkollegiet, Jens Oddershede til Arbejderen.
Til efteråret kommer forligspartierne med en nærmere model for, hvordan den nye taxameterordning skal skrues sammen. Yderligere to tiltag skal presse de unge hurtigere igennem systemet: Fremover skal unge, der ikke afleverer deres speciale til tiden, aflevere en helt ny opgaveformulering inden for tre måneder. Og unge der, senest to år efter at de har afsluttet gymnasiet eller handelsskole, går i gang med en videregående uddannelse, får ganget deres karaktergennemsnit med 1,08.