Dansk Folkeparti har fået gjort nåleøjet til Danmark endnu mindre for flygtninge og indvandrere. Til gengæld lod de sig stryge med hårene, da det gjaldt efterlønnen.

Hos Dansk Folkeparti er der glæde over den aftale 'om fremtidig indvandring', som partiet har lavet solo sammen med regeringen som en del af velfærdsforliget.
Og partiet har noget at have glæden i: Udlændinge, der ønsker familiesammenføring, skal fremover betale 2600 kroner for at tage en test i dansk og samfundsforhold i deres hjemland. Kun udlændinge der har et konkret tilbud om et job med en løn på over 450.000 kroner om året, kan få fri adgang. Og endelig skal udlændinge, der ønsker tidsubegrænset opholdstilladelse og dermed ret til social ydelser, have været i fuldtidsarbejde i mindst to et halvt år.
Alt sammen stramninger i forhold til regeringens udspil, som kom i april: Regeringen stillede ikke krav om, at udlændinge selv skulle betale for deres test og var klar til at lukke indvandrere ind, hvis de havde tilsagn om et job til 375.000 kroner. Og endelig stillede regeringen kun krav om to års fuldtidsarbejde som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse.
- Vi har brugt udlændingepolitikken, som et instrument til forsvar for landets fortsatte eksistens, der er truet af folkevandringer. Konkret bliver vi nu mere kritiske overfor, hvem vi giver tidsubegrænset ophold. Og så skal familiesammenførte selv betale for og bestå en test, der sikrer, at de kender til Danmark. Selvom 2600 kroner måske er mange penge i et fattigt land, er det vigtigt, at de viser, at de er klar til at ofre sig for noget så vigtigt som en dansk opholdstilladelse, siger Dansk Folkepartis integrationsordfører Søren Krarup til Arbejderen.
Prisen for stramningerne overfor flygtninge og indvandrere var, at Dansk Folkeparti måtte droppe sit forsvar for efterlønnen.
- Nogle vil måske kalde det en forringelse. Men ingen kan i fuld alvor mene, at det er et stort indgreb at rykke efterlønsalderen fra 60 til 62 år. De nye regler indføres jo gradvist over en årrække. Jeg er 68 år og sidder her på Christiansborg. Det er udtryk for en realistisk erkendelse af, at der bliver flere ældre. Selvfølgelig er der nogle, der er nedslidte, men langt størstedelen kan godt arbejde, selvom de er over 60, mener Søren Krarup.