Våbenindustrien falder for deres egen propaganda. Danskerne er imod våbenproduktion

Danskerne er stolte, når et lille jysk virksomhed, som Terma i Grenaa skal producere elektronik til verdens mest avancerede jagerfly. Krigen mod terror og Muhammed-krisen har fjernet de sidste forbehold og gjort militærindustrien stueren og trendy. Det mener eksperter, som Industriens Dagblad 'I dag' har snakket med.
- Så længe vi ikke laver bomber, ser man det ikke som krigsmateriel. Det er lige før det er trendy at lave forsvarsmateriel, hvis det man laver er højteknologisk nok. Tidligere tiders negative tone er næsten helt forsvundet. Man ser i dag måske snarere jagerfly som transportmidler og ikke som våben, mens for eksempel investeringer i traditionel våbenindustri stadig ses som noget uetisk, siger lektor Winni Johansen, der forsker ved center for Virksomhedskommunikation på Aarhus School of Business.
Hun mener også, at selve ordvalget har givet et mere positivt syn på hele våbenbranchen. Blandt andet hedder et F16 fly ikke længere et angrebsfly men forsvarsfly.
Terma i Grenaa skal levere dele til de nye avancerede jagerfly Joint Strike Fighter. Den amerikanske flyproducent har for nylig valgt Terma som leverandør til halepartiet på de nye fly, der skal afløse F-16 og andre fly i en række lande. Terma har siden 2003 været med i det Lockheed Martin-team, der udvikler dele til flyet.
- Det er ønsketænkning fra industriens side. Industrien gør meget for at pleje sit renommé og for at få det til at se ud som om, danskerne betragter militærindustrien som stueren. Vi bliver i nyhedsmedierne bombarderet med, hvor glædeligt det er, når firmaer, som Terma, får sådan nogle store ordre. Medierne lægger vægt på, at det giver arbejde til folk. Men militærindustrien falder for deres egen propaganda, siger talsmand for Århus mod Krig og Terror, Carsten Andersen.
Han mener, at hvis man direkte spørger danskerne, om de går ind for våbenproduktion, så er holdningen negativ.
- For nogle år siden lavede Forsvarsministeriet en omdefinition af, hvad man kalder våben, for at holde det ude af statistikken for våbenproduktion. Blandt andet blev dele til kampfly ændret, så de ikke længere blev betegnet som våben. Kampfly blev herefter defineret som en platform, hvor der kunne monteres våben. Det gør man, fordi man ved, at danskerne ikke bryder sig om våbenproduktion, siger Carsten Andersen.