Mistænkeliggørelse og mere straf over for de arbejdsløse er ikke en værdig politik, mener arbejdsløse og ansatte i 3F-afdeling i Århus
- Det er da noget lort, ryger det ud af munden på murersvend Peter Ebbesen, da Arbejderen beder han om en kommentar til velfærdsforliget.
Arbejderen møder ham i a-kassen i 3F Transport, Logistik & Byg på sommervej i Århus. Han er kommet for at melde sig arbejdsløs, fordi han lige er blevet fyret.
- Det er altid de svageste, der må betale. Sådan har jeg oplevet det hele mit voksne liv. Det er fra børnene, de ældre og arbejdsløse, at man tager pengene. Der kommer ikke flere i arbejde ved at straffe os, hvis ikke der er arbejde at få, siger 41-årige Peter Ebbesen, der er overbevist om, at der igen vil komme nedgangstider i byggeriet.
Når Peter Ebbesen søger arbejde, bruger han også Arbejdsformidlingens Jobnet via computeren. Men det der giver noget, er selv at møde op på en byggeplads, ringe til en arbejdsgiver eller gå gennem sin fagforening, påpeger han.
Murer Peter Schmidt Nielsen har heller ikke noget positivt at sige om velfærdsudspillet. Han er også i a-kassen for at melde sig arbejdsløs. Hans sjak er lige blevet færdig med et job, og har ikke lige nu noget andet på hånden. Det bekymrer ham ikke, fordi det er meget normalt i byggeriet.
Mistænkeliggørelse
- Mistænkeliggørelse og mere kontrol og straf. Det er da noget møg, siger Peter Schmidt Nielsen, der lige er fyldt 50 år, og fortsætter:
- Hvis der er mangel på arbejdskraft, hvorfor efteruddanner man så ikke de arbejdsløse, så de kan udfylde de huller, der er. Vejen frem er ikke strammere rådighedsvurdering og straf.
Peter Schmidt Nielsen raser over, at efterlønsalderen bliver sat op og forringet. Han er dog så gammel, at han kan gå på efterløn, når han bliver 60. Men arbejdere under 48 år kan ifølge velfærdsforliget først gå på efterløn, når de bliver 62 år.
- Jeg går på efterløn, når jeg bliver 60 år. Jeg kan ikke holde til mere. Der er et hårdt tempo, og der er stress på byggepladserne i dag, blandt andet fordi der er i dag kortere tid til at gøre et byggeri færdigt, siger han.
Peter Schmidt Nielsen har en computer. Derfor kan han hjemmefra opfylde de nye krav om hver uge at gå ind på Jobnet og bekræfte, at han søger arbejde. Men han har aldrig fået arbejde via computeren. Der er heller ikke nogen arbejdsgivere der har henvendt sig til ham via Jobnet. Det der giver arbejde er igennem telefonen eller mere opsøgende over for arbejdsgiverne, er også hans erfaring.
Hvor er velfærden!
Klaus Jensen, ansat i a-kassen på Sommervej, kan godt forstå, at medlemmerne raser over de nye stramninger. Det er, efter hans mening, ikke værdigt over for de arbejdsløse. Hele forliget lægger op til at jagte og mistænkeliggøre de arbejdsløse. Det er de ufaglærte og nedslidte, der igen er taberne, påpeger han over for Arbejderen.
- Jeg har meget, meget svært ved at forstå, at toppen af fagbevægelsen roser velfærdsforliget. Jeg har i det i hele taget svært ved at se, hvor velfærden er i velfærdsforliget. Vores medlemmer vil gerne arbejde længere end til de 60 år, hvis de har helbred til det. Men de bliver slidt op og går på efterløn, selv om det betyder nedgang i indtægt, siger Klaus Jensen.
Reelt hæver man efterlønsalderen til de 63 år, pointerer han. Men derved kommer der ikke flere folk i arbejde. De havner tværtimod på sygedagpenge og andre overførselsindkomster. Samtidig vil flere unge fravælge efterlønsordningen, fordi de nu skal betale til ordningen i 30 år frem for nu 25 år.
I dag har arbejdsløse mellem 55 og 59 år ret til forlængede dagpenge, indtil de kan gå på efterløn som 60-årige. Denne ordning bliver afskaffet og erstattet af nogle såkaldte seniorjob.
- Hvor vil man skaffe disse job? Hvornår har der sidst været en stillingsannonce, der søger en 58-årig med slidgigt eller andre skavanker. Jeg har meget svært ved at se perspektiverne i det her. Hvis der er arbejde at få, skal de nok komme i arbejde, siger Klaus Jensen.
- Det er rigtigt, at der er nogle flaskehalse på visse områder. Men om vinteren har vi mange arbejdsløse. Hvorfor satser man ikke på sæsonudligning. Jeg er imponeret over, at pressen kan harcelere over, at folk skal vente nogle måneder på at få et nyt køkken. Det kunne være dejligt, hvis der var samme fokus på, at nogle af vores medlemmer skal vente over et år på at få behandling på et sygehus. Mange medlemmer går og venter på at komme til undersøgelse og behandling, før de igen kan komme i arbejde, siger han.
Stramning af rådighedsregler
* De arbejdsløse skal mindst en gang om ugen gå ind på jobnet og bekræfte, at de er aktive jobsøgende.
* Der skal ske systematiske rådighedsvurderinger hver tredje måned.
* Alle arbejdsløse over 30 år skal i aktivering efter ni måneder.
* Alle dagpengemodtagere skal efter to og et halvt års ledighed fuldtidsaktiveres.
* Der 'indføres nye sanktionsregler med gradvist skærpede sanktioner', hvis den arbejdsløse udebliver fra en samtale.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278