Betty Bøytlers storebror var en af de 325 kommunister, det danske politi arresterede for 65 år siden og sendte i Horserød-lejren. det var den 22. juni 1941

Klokken er 7 om morgenen i lejligheden på Schubertsvej nr. 9 i Sydhavnen i København. Det er den 22. juni 1941 og Betty Bøytler ser til mens en flok danske betjente forbereder sig på at arrestere hendes storebror, Viggo, der er kommunist.
Viggo på 25 er netop færdig med sin vagt ved Beredskabstjenesten og er denne lyse morgen på vej hjem til lejligheden.
Bettys søster beder betjentene, om ikke hun må tage på arbejde. Nej. Hun får afslag. Bettys mor er rasende og ængstelig. Hun ved, sønnen snart kommer ind ad døren.
- Bare han dog ville tage bagtrappen, tænkte jeg, så ville han slippe væk.
Betty Bøytler, 82, der dengang hed Holm Christensen til efternavn, ser ud i luften. Hun husker klart dagen for 65 år siden.
Bag hende ligger de svenskerrøde barakker lavt i landskabet i Horserød i Nordsjælland. Denne torsdag er hun samlet med 60 andre - fortrinsvis - ældre kommunister, der deltager i Horserød-Stutthof-foreningens mindearrangement for de kommunister, der blev arresteret og senere interneret af det danske politi i 1941.
Hendes bror, Viggo, var en af dem. Han tog ikke bagtrappen på Schubertsvej den morgen, men røg lige i armene på de nævenyttige betjente, der kørte ham til Vestre Fængsel og senere til Horserød.

Grundloven brudt
I alt blev 325 danske kommunister arresteret de dage i juni. Langt flere end hvad tyskerne havde krævet.
De havde kun krævet 196 ledende kommunister arresteret. Inklusiv dem i Folketinget.
Men politiet følte tilsyneladende, de skulle vise, hvad de kunne. Afdeling D havde jo ført kartoteker over hundredevis af kommunister siden en gang i 1930`erne.
En af dem var Viggo. Han var som helt ung kommunist taget til Spanien for at slås mod Franco.
Nu sad han i Horserød sammen med Hans Kirk, Hans Scherfig, Carl Madsen og andre medlemmer af det kommunistiske parti.
I august 1941 kunne de så læse i aviserne, at deres parti var gjort ulovligt og at kommunistisk aktivitet var strengt forbudt. Kommunistloven var trådt effektivt i kraft.
Betty Bøytler skubber sin rolator over dørtrinnet til det lille museum overfor Horserødlejren.
- Se, der er Viggos navn på listen over indsatte, siger hun og peger på en indrammet tavle.
- Og der er Carl, siger hun og retter fingeren på et sort, hvidt foto af en række unge, solbrændte mænd i et spansk bakkelandskab. Carl, som hun senere fik barn med, var med broderenen som frivillig i dem spanske borgerkrig.
Betty Bøytler synker en klump og støtter hånden mod dørkarmen.
- Det går lige i en hver gang jeg er heroppe med Horserød-Stutthof-foreningen, siger hun og rømmer sig.
Omkring den ældre dame gærer fortælle- og gensynsglæden. Et par gråhåtrede sabotører fra BOPA mindes illegaliteten.
Flere snakker om, at Patrick Mac Manus tale lidt tidligere foran mindesmærket foran Horserød-lejren om Oprør, terrorlove, frihedskamp og det skæbnesvangre grundlovsbrud for 65 år siden.

Flugt
Det er den 29. august 1943. Tyskerne er på vej for at besætte Horserød-lejren, hvor de internerede kommunister og Spaniens-frivillige sidder. Bettys storebor, Viggo, er ung. Og hurtig.
Han løber gennem regnen og kravler op ad den madras, andre kammerater har lagt over pigtråden, og flygter ind i skoven sammen med blandt andet den senere landsretssagfører Carl Madsen.
Omkring halvdelen af de internerede når at flygte i tumulten, mens 150 bliver overført til KZ-lejren Stutthof i Pommeren, hvor mange omkommer.
Betty Bøytler smiler.
- Da Viggo og Carl hører sporhundene udenfor Horserød , hopper de begge op i et træ. Regnen siler ned og hundene kan ikke få færten af dem. Da alt er stille klatrer de ned igen og går hele vejen ind til København og går straks under jorden.
Hjemme i Sydhavnen går Betty Bøytler selv ind i illegalt arbejde. Blandt andet hjælper hun sabotagefolkene i BOPA med at rekognoscere og spionere mod fabrikker, der skal jævnes med jorden.
Men det er en anden historie.
Viggo blev senere taget og sendt til KZ-lejr. Han overlevede, men døde af sygdom hjemme i Danmark en del år senere.