Hidtil har medieansvarsloven sikret, at kun redaktøren kan stilles til ansvar for indholdet i en avis. Men med terrorlovene er det nu slut

- Det er chokerende, at to ministre synes det er i orden, at terrorlovgivningen betyder, at medieansvarsloven ikke gælder. Denne konsekvens har aldrig været fremme under debatterne op til vedtagelsen af terrorlovene. Det er fuldstændig uholdbart.
Sådan lyder reaktionen fra Enhedslistens retspolitiske ordfører, Line Barfod, efter samrådet i går i Folketinget med statsministeren og justitsministeren. De to svarede på spørgsmål om, hvordan sikring af mediernes ytringsfrihed hænger sammen med, at politiet kan gå ind og kræve et dokument fjernet fra Arbejderens hjemmeside, som det skete med Oprørs appel.
Medieansvarsloven er central, fordi den sikrer, at politiet ikke kan true Arbejderens internetudbyder til at fjerne et dokument fra avisens hjemmeside.
Men på samrådet fastslog justitsministeren, at medieansvarsloven træder ud af kraft, hvis der er tale om en lovovertrædelse med en straframme på over seks år.
- Sager som denne har ifølge straffelovens paragraf 114 a (den såkaldte terrorparagraf, red.) en straframme på indtil ti års fængsel, fastslog justitsminister Lene Espersen.
Dén kommentar fik Line Barfod til at minde om, at ingen domstol har taget stilling til, om bevægelser som FARC og PFLP (som Oprør har samlet ind til) er terror- eller befrielsesbevægelser, eller om selve appellen er ulovlig. Der er kun taget stilling til, at politiet kan beslaglægge appellen fra Oprørs hjemmeside. En kendelse som nu er anket til Højesteret.
Line Barfod mindede også om, at politiet aldrig har fået en dommerkendelse til at fjerne Oprørs appel fra Arbejderens hjemmeside. Hun forsøgte forgæves at få de to ministre til at forholde sig til, om terrorlovene er gået for vidt, hvis de betyder, at det bliver op til politiet - uden om domstolene - at beslutte, hvad aviserne må skrive.
- Hvis andre aviser i morgen bringer Oprørs appel som dokumentation, vil politiet så henvende sig til trykkerier, kiosker, avisbude og internetudbydere og oplyse dem om, at de risikerer at blive sigtet for medvirken til terrorfinansiering? Er det sådan en tilstand, vi ønsker i et retssamfund? spurgte Line Barfod.
- Det er et fuldstændig teoretisk spørgsmål, som jeg ikke kan forholde mig til, lød justitsministerens kommentar.
Statsministeren kom sin minister til hjælp.
- Jeg kan ikke se noget problem i, at politiet yder lidt service. Det er klogt at forebygge, at nogen kommer ud i noget snavs, sagde Fogh.
Justitsministeren måtte love udvalget et notat om medieansvarsloven, før hun gik.
- Det er rystende at opleve, hvordan de to ministre forsvarer politiets fremgangsmåde. Hvis man mener, at Arbejderen har gjort noget strafbart ved at offentliggøre Oprørs appel, må man indbringe sagen for en domstol, siger Arbejderens redaktør Birthe Sørensen, som deltog i det åbne samråd.