Prognoser viser, at de ufaglærte og lavtuddannede i mange tilfælde vil dø, før de når den forhøjede efterløns- og pensionsalder
Er du en 30-årig lavtuddannet københavner af mandkøn, kan du godt vinge farvel til pensionisttilværelsen. Hvis du ellers har arbejde, kan du få lov til at arbejde, til du styrter. Og det vil du gøre, når du fylder 68 trekvart år, hvis du ellers er en gennemsnitlig 30-årig københavner. Til den tid - i 2045 - vil pensionsalderen være - 68-trekvart år.
Det skyldes den indbyggede mekanisme i aftalen, som vil hæve efterløns- og pensionsalderen i takt med, at den forventede restlevetid for en 60-årig gennemsnitsdansker stiger.
Der er nemlig stor forskel på, hvor lang tid en ufaglært arbejder og en højtlønnet akademiker kan regne med at leve. Og selv om forskellen snævres ind jo længere man når hen i livet, er det en kendsgerning, at mange ufaglærte og lavtuddannede vil falde fra, længe før de når at lugte til pensionstilværelsen. Og det vil gælde for mange, mange flere, når det såkaldte velfærdsforlig træder i kraft.
Henning Brønnum-Hansen, forsker ved Statens Institut for Folkesundhed, har lavet en undersøgelse der viser, at hvis man er 30 år, københavner, mand og har en videregående uddannelse, kan man forvente at leve i gennemsnit 7,4 år længere end en jævnaldrende københavnsk mand med højst ti års skolegang og et års erhvervsuddannelse. Det er ham, der kun kan forvente at leve 38,8 år længere. For kvinder er forskellen 'kun på 4,8 år.
Dansk Folkeparti slår sig lidt i tøjret, hvad angår 'mekanikken' i forhøjelsen af efterløns- og pensionsalderen. Gruppeformand Kristian Thulesen Dahl mener ikke, at forhøjelsen skal ske automatisk. Men det står partiet alene med. De øvrige forligspartier bakker op bag finansminister Thor Pedersen, der slår fast, at 'der er ingen, som har vetoret. Det er en automatik, selvom det kræver en bekræftelse i Folketinget.'
Mekanikken med den automatiske forhøjelse af efterløns- og pensionsalder træder først i kraft i 2025, men der står også i forligsaftalen, at ændringer skal ske med et varsel på ti år, og at der 'tages beslutninger om regulering hvert femte år, første gang i 2015.
I forligsteksten bruges en prognose, som siger, at en 60-årig i 2040 vil leve til han/hun bliver 83-etkvart år. Det vil betyde, at efterlønsalderen vil være steget til 63-trekvart år, og pensionsalderen til 68-trekvart år.
Men hvis du er mandlig københavner på 30 år, så trøst dig med at du stadig kan nå fem år på efterløn...
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278