Mellem 130 og 150 unge fagligt aktive startede mandag LO`s årlige jobpatrulje. Og de bliver godt modtaget af de unge
Næsten alle unge på de tekniske skoler og handelsskoler bakker op omkring fagbevægelsen. Og de unge vil kun nødig undvære fagforeningen til at kæmpe for løn og arbejdsforhold.
Det viser en stor undersøgelse i Nordjylland, som er foretaget af fagbevægelsen og analysebureauet Kompas Kommunikation.
Men undersøgelsen viser samtidig, at selv om de unge støtter op, så er de ikke medlem af fagforeningen. Kun 57 procent har taget skridtet og meldt sig ind.
Budskabet fra de unge i undersøgelsen lyder blandt andet, at fagforeningens vigtiste opgave over for de unge er at sikre en fair løn og rimelige forhold i fritidsjobbet og mulighed for en god praktik- og læreplads.
Når de unge er udlærte, er fagforeningens vigtiste opgave at sikre en fair løn, sikre understøttelse, forbedre arbejdsmiljøet, hjælpe dem til en efteruddannelse og hjælpe med at sikre, at chefen ikke udnytter dem.
Lektor ved Syddansk Universitet, Klaus Levinsen, mener at undersøgelsen er overraskende god for fagbevægelsen. Han opfordrer fagbevægelsen til at rekruttere de unge ved målrettede informationer på skolerne.
Han roser også LO`s Jobpatrulje, der år efter år er en succes, fordi den har en synlig effekt når misbrug og underbetaling bliver afsløret i sommerferiejobbene. Klaus Levinsen tror ikke på smart markedsføring men realistiske kampagner.
LO`s jobpatrulje startede i går denne sommers patruljering. Mellem 130 og 150 unge fagligt aktive vil besøge arbejdspladser landet over, frem til uge 32.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278