Elevplaner i folkeskolen skal gælde allerede fra 1. august. Skolelederne modtog bekendtgørelsen i fredags. Lærernes formand sammenligner processen med en sæbeopera

Lærerne skal udlevere elevplaner til alle elever mindst én gang om året. Planerne skal indeholde evaluering af undervisningen i alle fag, og forældre og elever skal have indflydelse på, hvilke oplysninger og aftaler, der noteres i planerne.
Det fremgår af den endelige bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet, der ikke har villet lyttet til anbefalinger fra Danmarks Lærerforening (DLF), Skoleledere og Kommunernes Landsforening (KL) om at udskyde planernes ikrafttræden et år.
- Det er dybt beklageligt og total mangel på respekt for skoleledernes og lærernes arbejde. Skolelederne modtog bekendtgørelsen i fredags, samme dag som eleverne blev sendt på sommerferie. Problemet er, at næste skoleår er planlagt for længst, og derfor får elevplanerne den værst tænkelige start, siger Anders Bondo Christensen, formand for DLF til Arbejderen.
Han beklager, at skolelederne en uge inde i skolernes ferie skal til at finde ud af, hvordan bekendtgørelsen om elevplaner omsættes til dagligdagen i folkeskolen.
- Der er faktisk brug for en vejledning til skolerne. Bekendtgørelsen er ledsaget af et følgebrev, og desværre er der usikkerhed og direkte modstridende signaler i de to dokumenter, påpeger Bondo Christensen.
Formanden for KL`s børne- og kulturudvalg, Henrik Larsen (R), mener også, at det er gået for stærkt med elevplanerne.
- Vi har knap nok læst bekendtgørelsen endnu men opfatter klart, at det er en ekstra opgave, som pålægges kommunerne og dermed skolerne. Der er lidt usikkerhed om bekendtgørelsens konkrete indhold, men hvis det viser sig, at elevplanerne medfører ekstra arbejde, vil det være naturligt, hvis der også følger nogle kroner med, siger Henrik Larsen til Arbejderen uden at ville sætte et beløb på.
Lærerforeningen er helt med på en økonomisk kompensation. Det ændrer umidlertid ikke ved, at der heller ikke i den her omstilling af folkeskolen har været politisk vilje til at indgå i dialog med de daglige aktører i folkeskolen.
- Formålet med ændringerne står i regeringsgrundlaget. Derfor får vi ingen proces. Det er bekymrende, fordi det er et opgør med de erfaringer for udvikling af folkeskolen, som ellers har været gældende i Danmark, slutter Anders Bondo Christensen.