Der er sket et markant holdningsskifte blandt danskerne. Syv ud af ti ønsker mere velfærd

Der er sket et markant skred i danskernes holdning til velfærd siden 2001, da VC-regeringen kom til.
Det viser en ny omfattende vælgerundersøgelse, som Ugebrevet Mandg Morgen har lavet sammen med valgforsker Jørgen Goul Andersen fra Ålborg Universitet.
I 2001 var der næsten dødt løb mellem den gruppe vælgere, der havde skattelettelser som højeste prioritet og den gruppe, som sætter mere velfærd højest.
Men nu vil 70 procent - altså syv ud af ti vælgere - hellere have mere offentlige velfærd end skattelettelser.
Jørgen Goul Andersen mener, at omsvinget ikke mindst skyldes regeringens massive skattelettelser i 2003, og de mange eksempler på udsultningen af den offentlige sektor.
Det markante omsving i holdningen til velfærd er mest udpræget blandt Venstre og Dansk Folkepartis vælgere. Hvor der i Venstre 2001 var en overvægt på 20 procentpoint for skattelettelser, er der nu en overvægt for mere velfærd på 19 procentpoint.
I Dansk Folkeparti er omsvinget endnu mere markant. Her er der i dag en overvægt på 42 procentpoint for mere velfærd. Partiet har da også mistet hele tre procent af sine vælgere i forbindelse med indgåelsen af forliget.
Derimod har de konservative vælgere ikke bevæget sig ret meget i de forløbne år.
Også på spørgsmålet om, hvorvidt politkerne skal sikre en større økonomisk lighed i samfundet, er der sket et markant holdningsskifte i den danske befolkning, i form af støtte til mere lighed.
Det er ikke mindst dette holdningsskifte, der får Goul Andersen til at forudse folkelige protester mod det såkaldte velfærdsforlig, der blev indgået i sidste uge mellem VC-regeringen, DF, de Radikale og Socialdemokraterne.
- Regeringen har solgt velfærdsaftalen som en meget blid reform, men i virkeligheden er det faktisk meget skrap kost, siger Jørgen Goul Andersen til BT.
Han henviser især til det faktum, at der ikke er sat noget loft over, hvor højt pensionsalderen kan stige i fremtiden.
Således skal unge, der i dag er 20 år, regne med at skulle blive på arbejdsmarkedet, til de er 71 år.