De sociale forhold slår igennem i forhold til levealder. Ufaglærte lever kortere tid end højtuddannede. Højere efterlønsalder rammer derfor ufaglærte hårdest

Vi lever længere, derfor skal efterlønsalderen sættes op.
Det har været det mest fremførte argument for at retfærdiggøre, at efterlønsalderen sættes op fra 60 til 62 år i første omgang med udsigt til yderligere stigninger.
Problemet er blot, at ikke alle får lige stor glæde af længere levealder, påpeger Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA.
- Vi kan se, at levealderen stiger. Men undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed viser også, at det er de højtuddannedes levealder, der stiger kraftigst, mens for eksempel uuddannede kvinders levealder næsten står stille, siger Dennis Kristensen og fortsætter:
- Derfor vil en efterlønsalder på 63 år ramme meget hårdt i et forbund som FOA, hvor 88 procent af medlemmerne er kvinder med typisk en meget kort uddannelse. De får ikke væsentlig del i levetidsforlængelsen, de mærker kun politikernes pisk om at blive tre år ekstra på arbejdsmarkedet. Resultatet er, at deres otium vil blive klart ringere - og velfærdsreformen vil betyde et tab af velfærd for denne gruppe.
Samme pointe har Henning Pedersen, formand for landets pædagoger og klubfolk i forbundet BUPL.
- Velfærdsforliget forringer mulighederne for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det kan man altså ikke tale sig ud af. En pædagog bliver jo ikke mindre nedslidt af, at efterlønsalderen bliver hævet til 62 år, siger Henning Pedersen.
Han foreslår i stedet, at en forhøjelse af efterlønsalderen følges op med forbedringer af arbejdsmiljøet og bedre seniorordninger med fleksible muligheder for tilbagetrækning.
- Det bedste forebyggelsesprojekt for pædagoger er flere ressourcer som et permanent kvalitetsløft til institutionsområdet. Det har vi ikke fået og derfor jubler BUPL på ingen måde over forliget. Vi er højst lettede over, at det ikke er blevet værre, lyder det fra BUPL-formanden.
Økonom Henrik Herløv Lund fra Den Alternative Velfærdskommission er helt på linje med de to forbundsformænd. Han betegner det indgåede forlig som en opblødning i forhold til regeringens forslag, men mener alligevel, at 'reformen' i bund og grund er forkert.
- Allerede i dag har kortuddannede i gennemsnit godt to et halvt til tre års kortere restlevetid og dermed også færre pensionsår end personer med længerevarende uddannelse. Bortskæringen af to mulige pensionsår tager derfor også forholdsmæssigt mere af otiummet fra for eksempel en kortuddannet end fra en langtidsuddannet, lyder det fra Herløv Lund.
Han mener i det hele taget, at reformen er udtryk for en helt forkert strategi for at sikre tilførsel af arbejdskraft. Frem for at forlænge arbejdslivet for dem, der i forvejen er i arbejde, skulle man hellere satse på at en del af de 900.000 personer, som i dag er udenfor arbejdsmarkedet, kom i beskæftigelse.