Lektor ved Aalborg Universitet undrer sig højlydt over, at der kan aftales en velfærdsreform, der ikke tager hensyn til samfundets fattigste

- Skræmmende og chokerende.
De to ord går igen, når Morten Ejrnæs skal beskrive den såkaldte velfærdsreform, som nu er underskrevet af et flertal af Folketingets partier.
- Det er chokerende, at det kan lykkes at tale om sikring af fremtidens velfærd uden at diskutere, hvem den velfærd skal omfatte. Og det er skræmmende, at debatten og det indgåede forlig slet ikke tager hensyn til samfundets fattigste grupper, siger han til Arbejderen.
Morten Ejrnæs, lektor ved Institut for sociologi, socialt arbejde og organisation ved Aalborg Universitet, nævner konkret flygtninge og indvandrere samt personer på starthjælp og langvarig kontanthjælp som nogle af de mest udsatte grupper.
- De bliver stadig fattigere, mens næsten alle andre bliver rigere. Gennem systematisk og hensynsløs lovgivning de sidste fire år er de her mennesker blevet låst fast i en situation, hvor de ikke har råd til at deltage i det almindelige samfundsliv. I og med at velfærdsreformen ikke tager konkrete skridt til at løfte de her grupper ud af fattigdommen, er den med til at cementere det noget-for-noget-princip, som præger den socialpolitiske og arbejdsmarkedspolitiske udvikling, lyder det beklagende.
De fattiges stemme er den eneste, der ikke er blevet hørt i velfærdsdebatten, mener Morten Ejrnæs. Der har ikke været pressionsgrupper, der har talt deres sag, og politikerne har ikke behøvet at tage hensyn til denne gruppe og har derfor heller ikke gjort det.
- Det er helt klart et problem, at solidariteten ikke omfatter de fattigste. Havde politikerne ment noget med velfærd for fremtiden, så burde det have været et ultimativt krav, at også de fattige var blevet sikret midler i velfærdsreformen, påpeger Morten Ejrnæs.
En påstået velfærdsreform fremstår endnu mere grotesk, når man ved, at forligspartierne ikke har taget det nødvendige opgør med skattestoppet. Der er heller intet sket i forhold til de enorme værdistigninger, boligejerne nyder godt af uden at røre en finger, påpeger han.
- Vi, der er priviligerede i forvejen, behøver intet at frygte. Vi får lov til beholde de arbejdsfrie værdistigninger på vores boliger, vores arbejdsmarkedspensioner, kapitalpensioner og ratepensioner i fred. Vi er sikret velfærd langt ud i fremtiden på bekostning af de underpriviligerede. Vi er oven i købet sikret hjemmehjælp til den tid, fordi politikerne har besluttet, at de skal tage nogle ekstra år på arbejdsmarkedet, slutter lektoren.