Forskning viser, at ikke alle lever længere. Den nye efterlønsreform er asocial, mener forsker

Højtuddannede lever længere og kan se frem til flere gode år på efterløn og pension end lavtuddannede. Derfor har den netop indgåede aftale om at sætte efterløns- og pensionsalderen op til i første omgang henholdsvis 62 og 67 år social slagside, mener Henrik Brønnum-Hansen.
- Jeg er dybt uenig med politikerne. Den her reform tager ikke højde for den viden, vi har om forskelle i levealder afhængig af, hvilket uddannelsesniveau folk har, siger seniorforskeren ved Statens Institut for Folkesundhed til Arbejderen.
- En mand med høj uddannelse lever i gennemsnit 2,8 år længere end en mand med lav uddannelse. En kvinde med højst ti års skolegang eventuelt suppleret med basisår på en erhvervsfaglig uddannelse har 2,3 år mindre at leve i end en kvinde med en kort, mellemlang eller videregående uddannelse, oplyser forskeren.
Når man dertil regner forskellene i år med og uden 'funktionsindskrænkning', så slår den sociale slagside for alvor igennem.
- Af den samlede restlevetid (efter de 60 år - red.) på 21,3 år har en lavt uddannet kvinde 7,7 år med diverse sygdomme og skavanker. For den højtuddannede kvinde drejer det sig om 5,8 år. Lignende forskelle kan ses for mænd. Selv om den generelle levealder stiger, kan vi godt regne med, at forskellene, som vi kender dem i dag, fortsætter fremover, mener Henrik Brønnum-Hansen.
Han tilføjer at kvinders gennemsnitlige restlevetid er 3,6 år højere end for mænd. Til gengæld har kvinderne næsten dobbelt så mange år med 'funktionsindskrænkning' som mændene.
Claus Hjort Frederiksen har ikke meget til overs for Henrik Brønnum-Hansens kritik.
- Det giver ingen mening at differentiere efterlønsalderen efter folks uddannelse. De nye regler, der følger restlevetiden, gælder først fra 2025. Ingen ved, hvordan restlevetiden ser ud til den tid. Vi tror, at den stiger for alle, siger Hjort Frederiksen til Jyllands-Posten.
Henrik Brønnum-Hansen er imidlertid ikke i tvivl.
- En fælles tilbagetrækningsalder under forudsætning af højere gennemsnitlig restlevetid er asocial.

Forlig om efterlønnen
- Fra 2019 frem til 2022 hæves efterlønsalderen gradvist fra 60 til 62 år.
- Fra 2024 frem til 2027 hæves folkepensionsalderen fra 65 til 67 år.
- Fra 2025 forøges aldersgrænserne for efterløn og folkepension i takt med restlevetiden for 60-årige.
- Personer, der er 48 år eller ældre ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne.
- Stiger den gennemsnitlige restlevetid som vist i forligspartiernes prognose vil pensionsalderen i 2045 være på 68 trekvart år.

Den her reform tager ikke højde for den viden, vi har om forskelle i levealder afhængig af, hvilket uddannelsesniveau folk har.
Henrik Brønnum-Hansen, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed